Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
i Avstralien 1 Tyr, 4 Kør, 1 Kalv, 1 Hingst, 3 Hopper,
3 Føl, 29 Faar, 12 Svin og nogle faa Geder. Fra disse
Dyr stammer det uhyre Antal, der nu findes, og som er
saa stort, at Tørken i 1884 kunde ødelægge 8,138,000
uden paa langt nær at udrydde Arterne (Tregarthen). En
saa voldsom Forøgelse af Tilvæksten kan imidlertid ikke
vedblive; naar Tilvæksten har naaet en vis Højde, ind-
træder ogsaa i den Henseende en Vækstgrænse, udover
hvilken enhver Forøgelse er umulig. Vækstgrænsen beror
ikke paa indtrædende Ufrugtbarhed hos Arten men paa
manglende Næringsmidler.
I Planteverdnen er Frugtbarheden ligesaa fremtrædende.
En Tidsel, der i Evropa ikke spiller nogen betydelig Rolle,
er tilfældigvis blevet overført til Sydamerika, og der har
den udfoldet sig saa kraftigt, at Darwin i sin Rejseskildring
omtaler Strækninger paa Pampassletterne, hvor Tidslen
vokser saa højt, at den rager op over en ridende Mands
Hoved; som et stort Bed dækker den hele Egnen og har
fuldstændigt underkuet al anden Vegetation. — Hvidkløveren
er fra Evropa overført til Nyseeland og har fortrængt de
der hjemmehørende Planter, endog en Hørplante, der i
udvoksen Tilstand er 5—6 Fod høj, har maattet bukke
under. Brøndkarsen har paa Nyseeland bredt sig med
en saadan Energi, at den i mange Floder hæmmer Strøm-
mens Løb. Men farligst af de indførte Planter er Kongepen
bleven; den er indført med Græsfrø fra England, og har
i Løbet af tre Aar fuldstændig bemægtiget sig en Mængde
godt Agerland og fortrængt de derpaa værende Planter;
den trives paa al Slags Jordbund og har endog formaaet
at besejre Hvidkløveren. — Paa Ceylon er Bevoksningen
lige op til en Højde af 3000' over Havet ved fuldstændig
at skifte Præg. For 50 Aar siden indførtes nemlig fra
Vestindien en Plante af Jærnurtfamilien, Lantana mixta,
og den bedækker nu med sit tætte Bladværk Tusinder og
Tusinder af Tønder Land i den Grad, at al anden Plante-
vækst kvæles; selv smaa Træer overvældes, naar de halvt
klatrende Stammer kan naa deres Top (Wallace).