Beskrivelse af forskjellige kommunale Indretninger
i Odense Kjøbstad
År: 1887
Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri
Sider: 78
UDK: 61478
Ved Byraadets Foranstaltning trykt som Manuscript i Anledning af den
almindelige danske Lægeforenings Mpde i Odense i August 1887
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
dog med scerdeles godt rent og frisk Drikkevand, og Odense Var den
forste By her i Landet, der fik et Vandværk, ligesom den var den
forste, der fik et Gasvcerk, som anlagdes samtidigt med Vandværket.
Efterhaanden som Byens Indbyggerantal tiltog, følte man
mere og mere, hvor Utilstrækkelig Vandforsyningen var om Dagen.
I 1868 begyndte man at tage alvorligt fat paa Sagen og davæ-
rende Stadsingeniør BrUUn Udarbejdede et Forslag til Vandværkets
Udvidelse, baseret paa en SUplering af Vandforsyningen med Band
fra Aaen. Forinden man vilde benytte dette Forflag, anmodede
man Professor Colding i Kjobenhavn om at foretage en Under-
søgelse af de vandforende Lag vest for Byen. Der viste sig ved
Boringen at nære et stort vandførende Sandlag i Nærheden af
Jordoverfladen, hvis Vandmængde var rigelig og knude benyttes,
naar Bandet derfra samledes i en dyb Samleledning. I Maj
1870 begyndte Arbejderne under Ledelse af Stadsingeniør Jo-
chimsen, 'med en stor Spildevandsledning fra Vandværket ned til
Aaen, og fra Maj 1871 kom det Udvidede Voerk i Gang. Bekost-
ningen ved Udvidelsen var ialt 72000 mens det fvrste Anlæg
i 1853 kostede 140 000 Den disponible Vandmængde forogedes
fra 8500 Tdr. Vand i Dognet til ca. 15000 Tdr., hvad der den-
gang med et Indbyggerantal af 17000 betragtedes som tilstrækkeligt.
Fra Maj 1871 til Äug. 1872 var den störste Vandmængde, der
forbrngtes i et Dögn 13970 Tdr., den mindste 7000 Tdr., storste
Vandforbrug i en enkelt Time 866 Tdr., mindste 130 Tdr.; det
gjennemsnitlige Forbrug i et Dogn var fra 8680 til 11640 Tdr.
Efterhaanden voxede Byen stærkt, og Vandforbruget tiltog
som en Folge heraf. I 1876 var MaximumsforbrUget i et Dogn
af 19050 VandforbrUgere voxet til 15650 Tdr., saa at ber^ blev
Nødvendighed for at skaffe mere Vand. Det besluttedes derfor at
foretage nye, arteslske Boringer vest for Byen. Der boredes forst
i Roersdam til 125 Fods Dybde, uden at man fik Vand af nogen
Betydning, og da Roret under Boringen ajennem et Stenlag bojede
siq, opgav man Boringen her. Der forsogtes en Boring i Nær-
heden af Bandvcrrket til 324 Fods Dybde, som kostede 4300 J&r,
men blev ilden Resultat. Derimod lykkedes Boringerne godt i en
lavtliggende Eng, Roerskov, ca. 2000 Alen vest for Nandvcerket,
hvor man traf 2 righoldige vandforende Lag i 120 og 60 Fods
Dybde. Der udsortes her efterhaanden 8 Boringer, hvoraf dog det
ene BorehUl ikke gav videre Vand, mens de ovrige tilsammen strax
gav en Vandmængde af ca. 12000 Tdr. i Dognet, et enkelt Borehul
gav alene ca. 4000 Tdr. Borehullernes Dybde varierede fra 60—
120 Fod. Boringerne kostede for 3" Ror ca. 87O pr. Fod.
Analysen af Bandet viste, at det maatte betragtes som godt, baade
til Drikkevand og industrielt Brag, om det end indeholdt lidt mere
Jern end pnskeligt. Foreløbigt løb Vandet i en aaben Rende til
Vandværkets Ledninger, men for at erholde det saa frisk og koligt som
muligt, lagdes i 1878 en Underjordisk Ledning af 10" glosserede Verror,
tættebe med Cementmortel, hen til en af Vandværkets ældre Led-
ninger, hvorigjennem Bandet fra Borehnllerne sammen med Vandet
fra det tidligere omtalte, mere overfladlste, vandforende Lag, løber