Beskrivelse af forskjellige kommunale Indretninger
i Odense Kjøbstad

År: 1887

Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri

Sider: 78

UDK: 61478

Ved Byraadets Foranstaltning trykt som Manuscript i Anledning af den

almindelige danske Lægeforenings Mpde i Odense i August 1887

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
55 dog med scerdeles godt rent og frisk Drikkevand, og Odense Var den forste By her i Landet, der fik et Vandværk, ligesom den var den forste, der fik et Gasvcerk, som anlagdes samtidigt med Vandværket. Efterhaanden som Byens Indbyggerantal tiltog, følte man mere og mere, hvor Utilstrækkelig Vandforsyningen var om Dagen. I 1868 begyndte man at tage alvorligt fat paa Sagen og davæ- rende Stadsingeniør BrUUn Udarbejdede et Forslag til Vandværkets Udvidelse, baseret paa en SUplering af Vandforsyningen med Band fra Aaen. Forinden man vilde benytte dette Forflag, anmodede man Professor Colding i Kjobenhavn om at foretage en Under- søgelse af de vandforende Lag vest for Byen. Der viste sig ved Boringen at nære et stort vandførende Sandlag i Nærheden af Jordoverfladen, hvis Vandmængde var rigelig og knude benyttes, naar Bandet derfra samledes i en dyb Samleledning. I Maj 1870 begyndte Arbejderne under Ledelse af Stadsingeniør Jo- chimsen, 'med en stor Spildevandsledning fra Vandværket ned til Aaen, og fra Maj 1871 kom det Udvidede Voerk i Gang. Bekost- ningen ved Udvidelsen var ialt 72000 mens det fvrste Anlæg i 1853 kostede 140 000 Den disponible Vandmængde forogedes fra 8500 Tdr. Vand i Dognet til ca. 15000 Tdr., hvad der den- gang med et Indbyggerantal af 17000 betragtedes som tilstrækkeligt. Fra Maj 1871 til Äug. 1872 var den störste Vandmængde, der forbrngtes i et Dögn 13970 Tdr., den mindste 7000 Tdr., storste Vandforbrug i en enkelt Time 866 Tdr., mindste 130 Tdr.; det gjennemsnitlige Forbrug i et Dogn var fra 8680 til 11640 Tdr. Efterhaanden voxede Byen stærkt, og Vandforbruget tiltog som en Folge heraf. I 1876 var MaximumsforbrUget i et Dogn af 19050 VandforbrUgere voxet til 15650 Tdr., saa at ber^ blev Nødvendighed for at skaffe mere Vand. Det besluttedes derfor at foretage nye, arteslske Boringer vest for Byen. Der boredes forst i Roersdam til 125 Fods Dybde, uden at man fik Vand af nogen Betydning, og da Roret under Boringen ajennem et Stenlag bojede siq, opgav man Boringen her. Der forsogtes en Boring i Nær- heden af Bandvcrrket til 324 Fods Dybde, som kostede 4300 J&r, men blev ilden Resultat. Derimod lykkedes Boringerne godt i en lavtliggende Eng, Roerskov, ca. 2000 Alen vest for Nandvcerket, hvor man traf 2 righoldige vandforende Lag i 120 og 60 Fods Dybde. Der udsortes her efterhaanden 8 Boringer, hvoraf dog det ene BorehUl ikke gav videre Vand, mens de ovrige tilsammen strax gav en Vandmængde af ca. 12000 Tdr. i Dognet, et enkelt Borehul gav alene ca. 4000 Tdr. Borehullernes Dybde varierede fra 60— 120 Fod. Boringerne kostede for 3" Ror ca. 87O pr. Fod. Analysen af Bandet viste, at det maatte betragtes som godt, baade til Drikkevand og industrielt Brag, om det end indeholdt lidt mere Jern end pnskeligt. Foreløbigt løb Vandet i en aaben Rende til Vandværkets Ledninger, men for at erholde det saa frisk og koligt som muligt, lagdes i 1878 en Underjordisk Ledning af 10" glosserede Verror, tættebe med Cementmortel, hen til en af Vandværkets ældre Led- ninger, hvorigjennem Bandet fra Borehnllerne sammen med Vandet fra det tidligere omtalte, mere overfladlste, vandforende Lag, løber