Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 143 idet den rask flyver til og snapper dem i Luften, hvorpaa den vender tilbage til sin Plads. Paa Jorden kommer den næsten aldrig. Den er en stridbar og trættekær Fugl, der blot i Yngletiden og paa Vinterrejsen kan forliges med sine Frænder. Stemmen, som den ofte lader høre, er et højt og skrattende gentaget: »Rak, rak, rak!« Foruden Insekter tager den undertiden en Frø, et Firben, en Mus og maaske en lille Fugl. I Grækenland er Figen dens Yndlingskost. Den bygger i hule Træer en Rede af Kviste og Straa, udforet med Fjer og Haar, og Ungerne ligger i en Mængde Snavs og Skarn, da de Gamle ikke holder Reden ren. Papegøjerne (Psittacidae) danner en afsluttet, skarpt begrænset Familie. Ved første Øjekast ligner deres Næb Rovfuglenes, men det er forholdsvis betydelig kortere og højere og er krummet lige fra Roden samt forsynet med en lang, krogformet Spids. Det næsten skaalformede Undernæb er meget kortere end Overnæbet, men er lige saa højt; det er mer eller mindre hvælvet paa Siderne og har fortil en Udbugtning, som svarer til en stump Tak eller Tand, der næsten altid findes midt paa Overnæbets Rand. Papegøjernes Klatre-fødder er tykke og stærke og tjener ikke alene til at klatre med, men bruges som hos Uglerne til at føre Næringen til Munden. Fjerene er snarere stive end bløde, temmelig store og har som oftest livlige og afstikkende Farver. Halen er blød og af højst forskellig Form. Tangen er tyk, kødfuld og som oftest blød og er da et] godt Føleredskab; undertiden er den dog i Spidsen besat med en Krans af Børster eller ender i et lille brusk- eller hornagtigt Legeme. Det < nederste Luftrørshoved er forsynet med tre Par Muskler, hvilken Bygning i Forbindelse med den bløde og kødfulde Tunge gør det let for Papegøjerne at efterligne den menneskelige Stemme, Dyrenes Røst og andre Lyde. Det naturlige Skrig er imidlertid, i alt Fald med Undtagelse af Kakaduernes, hæsligt og ildelugtende. Naar Papegøjerne klatrer, hvilket de i Modsætning til andre Klatrefugle gør med en ejendommelig, afmaalt Langsomhed, betjener de sig ikke alene af Fødderne, men ogsaa af Næbet, idet de strækker det langt frem og hager sig fast dermed, hvorpaa de trækker Legemet efter sig; naar de derpaa har klamret sig fast med Fødderne, tager de atter fat med Næbet og saaledes fremdeles. Paa Jorden er de i det hele, med Undtagelse af de nyhollandske Jordpapegøjer, ubehændige; nogle gaar ikke alene paa hele Mellemfoden, men tager endog af og til Overnæbet til Hjælp for at støtte sig paa det. Der kendes over 400 Arter Papegøjer, som er udbredte over alle Verdensdele med Undtagelse af Europa; men de har dog fortrinsvis hjemme i Tropelandene. En amerikansk Art gaar mod Nord indtil 43° n. Br., og mod