ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
SPURVEFUGLENE 11 Bjærgegne findes Reden underliden paa Jorden, i en Træstub eller mellem nogle Stene, langt sjældnere i hule Træer. Haverødstjærten (Erithacus phoenicuras) afviger noget i Farve-tegningen og er lidt mindre (14 Ctm.). Den er mere udbredt end den nys nævnte Art og findes i ethvert Land i Europa. I Levevis afviger den især fra sin nære Slægtning ved, at den fortrinsvis opholder sig paa Træer. Da den synger bedre end »Husrødstjærlen«, holdes den hyppigere som Burfugl. Af Eng-Digesmutternes Familie (Pratincola) anfører vi den brunstrubed'e Digesm utte, ogsaa kaldet brun Stenpikker, paa norsk: Buskskvætten (P. rubetra). Den er oventil sortbrun, med brede, rustgraa Fjerrande, nedenunder gulagtig hvid. En nærbeslægtet Art, den sortstrubede Digesmutte (P. rnbicold) er noget større og er tillige smukkere farvet. Den er oventil og paa Struben sort, nedenunder rustbrun, paa Siderne af Halsen hvid. I Danmark er den kun blevet set et Par Gange, i Mellemeuropa er den Trækfugl, i Spanien Standfugl, og efter enstemmige Angivelser forlader den nu ikke mere Storbrittanien om Vinteren. Eng-Digesmutten skyr alle øde Steder og findes næsten udelukkende paa dyrket Jord, hvor den hopper med hurtige Spring, gør Holdt paa ethvert ophøjet Sled, bøjer sig rask fremefter og vipper med Halen. Dens Sang er ret smuk. Reden findes vel skjult i Græsset paa Enge, ofte i en lav Fordybning eller under en Busk. I Bur er den sørgmodig og stille, tager kun lidet Næring til sig og lever derfor kun kort. De egentlige Digesmutter eller Stensmutter paa norsk: Skvætter (Saxieola'), har et noget længere, ved Roden bredt Næb med stærke Fjerbørster, om Mundvigene. Benene er middelhøje, med tynde Løb, og Bagkloen er kortere end Bagtaaen. Stensmulterne opholder sig paa stenede Steder, paa Heder og Bjærge, sjældnere paa Enge og i Udkanten af Skove. Det er opvakte, muntre, urolige og uselskabelige Smaafugle, som lever parvis og ikke taaler andre af samme Art paa deres Enemærker. Størstedelen er gode, enkelte endog fortrinlige Sangere. Alle i Norden levende Arter er Trækfugle, men allerede i Sydeuropa er nogle af dem Standfugle. De lever væsentligt af Insekter, som de snapper paa Jorden eller i Flugtén, desuden fortærer de Bær. Reden findes i Huller, Klipperevner og Stendynger, undertiden i hule Træer eller paa den bare Jord; den er ikke synderlig kunstig og indeholder 4—6 blaalige, uplettede Æg. Den graa Digesmutte, ogsaa kaldet Stenpikker, paa norsk: Sten dylp, Stenskvætte (Saxieola oenanthe) er oventil lysegraa, underneden hvid med rustgult Bryst; Panden, Overgumpen og en Stribe over Øjet er hvide; Vingerne er sorte og Halen sort og hvid. Længden udgør 16 Ctm.