Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 15 yndet som Stuefugl og betales med et halvt Hundrede Kroner og derover. Droslerne (Tiirdiis) danner en talrig, over hele Verden udbredt Slægt. De hører til de store Sangfugle og er mere eller mindre langstrakte. Næbet er middellangt, næsten lige og skarpkantet; Overnæbet er noget bøjet i Spidsen og har et lille Hak paa hver Side. Kloerne er ikke meget krumme, men temmelig store. Hudskinnerne paa Løbet er sammensmeltede til en eneste stor Plade, en saakaldet Støvle. Vingerne er ikke særdeles lange, men temmelig spidse; Halen er middellang og lige afskaaret eller kun lidt afrundet. Hos de fleste Arter er begge Køn ens tegnede. Ungerne er altid plettede. Om Vinteren tager Droslerne Bær, om Sommeren Insekter og Orme. De fleste af dem lever selskabeligt, og de er saa godt som alle Trækfugle. Reden er i Almindelighed meget kunstig, og Æggenes Tal er fra 5—7. Den største af de i Norden rugende Drosler er Misteldroslen, ogsaa kaldet dobbelt Kramsfugl, paa norsk: Bjorktrosten eller Duetrosten (Turdus viscivorus), en Fugl af 26 Ctm.s Længde, hvis Hale maaler 11 Ctm. Oventil er den olivengraa og uplettet, Underkroppen er hvidgul, paa Struben med spidse og paa Brystet med aflange, brunsorte Pletter; Sving- og Styrefjerene er sortgraa med lyse Kanter. Hunnen er noget mindre end Hannen. — Misteldroslen findes i Størstedelen af Europa og vandrer regelmæssigt fra højnordiske til sydlige Egne. I Norden yngler den i mange Skove. Æggene er grønne med røde Prikker. Udenfor Europa lever den i Asien indtil Himalaya og enkeltvis i det nordvestlige Afrika. Ikke ulig den foregaaende, men betydeligt mindre, er Sangdroslen, paa norsk: Sangtrosten, Maaltrosten (2'. masicus). Dens Længde udgør 22 Ctm. Oventil er den olivengraa, nedentil hvidgul med trekantede eller ægdannede, brune Pletter; de øverste Vingedækfjer har ikke alene en lysere Rand, men smudsig rustgule Spidspletter. — Ligesom den foregaaende forekommer den som Ynglefugl i Størstedelen af Europa. Som Trækfugl kommer den til Nordeuropa i Marts eller April og forlader os i September eller Oktober. I milde Vintre forbliver enkelte her. Sangdroslens muntre, melodiske Sang høres til langt lien paa Sommeren, især i Morgen-og Aftentimerne. Reden, som findes i Træer og Buske, har en halvkugledannet Fordybning, hvis Vægge og Bund bestaar af en glat og fast Masse, dannet af Træsmuld, Jord og Ler. Æggene er blaa-grønne med fine sorte Pletter eller Punkter. Den $lm. Kramsfugl eller Sjæggeren, paa norsk: Graa-trosten eller Fjeldtrosten (T. pilaris) er en broget Fugl. Hoved, Nakke og Overgump er askegraa; Ryggen er smudsig, kastanjebrun, Sving- og Styrefjer er sorte, de yderste af disse sidste med hvid