HØNSEFUGLENE
237
det smutter Kyllingen fuldstændig befjeret og saa vel udviklet, at den kan sørge for sig selv. En af de mest bekendte Arter er Krat-Kalkunen eller Buskhønen (Catheturus lathami), der er oventil smuk brunviolet, nedenunder tysebrun med sølvgraa Fjerkanter; det nøgne Hoved og Halsen er skarlagenrøde og de nedhængende Kødlapper højgule. Længden udgør 80 Ctm. Angaaende dens Rugehøje bemærker Gould: »I Begyndelsen af Foraaret skraber Buskhønen en overordentlig stor Dynge visne Plantedele sammen til Underlag for sine Æg og overlader Kyllingernes Udrugning til den Varme, der frembringes ved Gæringen af Plantedelene. Dyngen,
som dannes flere Uger, førend Æggene bliver lagte, er tueformet og indeholder 2—4 Vognlæs; den synes at blive benyttet flere Aar i Træk, idet den bliver gjort brugbar ved, at der blandes nye Plantestoffer i den. Rugehøjen ophobes paa den Maade, at Fuglen løsskraber en vis Mængde Stof med Fødderne og kaster det bagud mod et fælles Midtpunkt. De renser ved dette Arbejde Jordbunden saa fuldstændig, at der ikke bliver et eneste Blad eller Græsstraa liggende i Nærheden. Æggene lægges i en Kreds midt i Højen i en Afstand af 25—30 Ctm. fra hverandre, omtrent en Arms Længde under Overfladen, alle med den brede Ende opad, hvorpaa de tildækkes med Blade. Undertiden skal der kunne tages en Skæppe