Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STRUDSFUGLENE
249
Kivi.
Skelet, idet den er stærkt afstumpet og blot besat med nogle ufuldkomne, men stærke Fjerskafter og ganske skjules af Fjerene paa Kroppen; Hale mangler helt. Fjerdragten bestaar af lange, lancetdannede Dunfjer, som fra Halsen nedefter aftager i Længde og har en silkeagtig Glans. Det lange og tynde Næb har ved Grunden en Vokshud, hvorfra der udgaar Furer til henimod Spidsen, bag hvilken Næseborene findes. Benene er meget stærke og korte, Fortæerne lange og stærke og forsynede med lange Gravekløer, medens den tykkere og kortere Bagtaa, som næsten er stillet lodret og ikke berører Jorden, bærer en endnu stærkere Klo og snarere ligner en Gaardhanes Spore end en Taa. Løbene er bedækkede med haarde Skæl.
Næsten alle de Kivier, der ses i Samlinger, stammer fra den nordlige af de nyzeelandske Øer og hører til en Art (A. mantella), for hvilken man har bibeholdt de Indfødtes Benævnelse Kivi. Den lever nu kun i de ubeboede, skovrige Egne paa den nordlige 0; i beboede Egne er den aldeles udryddet. Anderledes tidligere: I Provinsen Nelson fandt Skeet i Aaret 1861 paa de græsklædte Bjærgrygge saa mange Kivier, at han ved Hjælp af Hunde hver Nat fangede 15—20 Stykker, og at han og hans Folk levede af Kivikød. Den er en Natfugl, som om Dagen skjuler sig i Jordhuller og under Trærødder og blot om Natten gaar ud efter Føde. Denne bestaar af Insekter, Orme og Frø af forskellige Planter. Kivien lever par
vis og løber og springer godt. De Indfødte fanger den om Natten ved Fakkelskin efter at have lokket den til sig ved at efterligne dens Stemme. Den yngler to Gange om Aaret, men lægger hver Gang sandsynligvis kun ét Æg, som anbringes i en lille Jordhule, hvor Hunnen besørger Rugningen. Ægget er paafaldende stort og vejer en Fjerdedel af Moderens Vægt. Kivien vænner sig let til Fangenskab; om Dagen skjuler den sig i Høet i sit Bur, men efter Solens Nedgang bliver den munter og virksom. Den fodres med Orme og fint hakket Kød.
Til Strudsfuglene henregnes en uddød Fugleslægt, Kæmpestrudsene, der ligeledes bl. a. levede paa Nyzeeland. Den forekom der i flere Arter, af hvilke man har fundet Levninger i Flod-