Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SJETTE ORDEN: VADEFUGLENE.
Det er vanskeligt at give almindelige Kendemærker for denne Orden, der rummer saa uensartede og i Bygning saa forskellige Former. Dens Medlemmer er som oftest af Middelstørrelse eller derover og har en temmelig spinkel Bygning, høje Ben og Næb og Hals af en tilsvarende Længde; Vingerne er i Reglen vel udviklede og Flyveevnen god, hos mange endog meget stor. Næbet er saa forskelligt dannet, at en fælles Karakteristik ikke er mulig, idet det snart er kort og stærkt, snart langt, tyndt og blødt, og snart op- og snart nedadbøjet. Benene er Vadefødder: de har et langt og tyndt Løb og et kun halvvejs befjeret Skinneben; Tæer og Kløer er snart lange, snart korte, de fleste har dog kun en lille Bagtaa, der blot med Spidsen berører Jorden og undertiden endog ganske mangler. Hos enkelte er Tæerne forbundne ved en mer eller mindre udviklet Svømmehud.
Vadefuglene er Verdensborgere i Ordets videste Forstand; de findes ikke blot ved Vandet og paa lavere liggende Steder, men helt op imellem Bjærgene ved Isbræernes Fod; ikke alene i Mose-strøg, men i den brændende Ørken og mellem øde Klipper. Det er dem, som i Forening med Svømmefuglene opliver Havets Bred og fremkalder den myldrende Vrimmel ved Strandkanten. Jo mere man nærmer sig Tropelandene, desto større bliver de Forsamlinger, som Vadefuglene danner, og desto mere bidrager de til at give Landskaberne et eget Præg. »Hele tre Dage,« fortæller Brehm, »sejlede min Baad i rask Fart, dreven af en stærk Nordvind, op ad den hvide Nil, og tre Dage igennem saa Øjet paa begge Bredder af Floden og paa alle Øer en uafbrudt Række af Vadefugle staa, løbe, fiske, bade sig og færdes mellem hverandre, i Tusindvis og Hundredtusindvis af én og samme Art, og næsten et Halvthundrede forskellige Arter imellem hverandre indbyrdes. Enhver Mose, ethvert Kær, enhver Dam paa begge Sider af Floden var omringet, ja bedækket af lignende Skarer! Nordboen, som aldrig har set saa