Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 253 andre Medlemmer af Fugleklassen og overgaar endog adskillige af dem, vi hidtil har lært at kende. Gangen omfatter alle Bevægelses-maader fra en alvorlig Spadseren i Skridt til det pilsnareste Løb, og Flugten er ikke mindre forskellig. Med Undtagelse af dem, der maa betragtes som virkelige Landfugle, svømmer de alle i Nødstilfælde ret godt, og mange kan endog dykke omkap med Svømmefuglene. Vadefuglenes Stemmer har det fælles, at de bestaar af ret faa Strofer, der som Regel dannes snart af bløde, klare og rene Fløjtetoner, snart af skarpe, skærende Skrig; enkelte Former er næsten stumme og søger at erstatte deres Mangel paa bedre Meddelelsesmidler ved at knebre med Næbet o. s. v. Hvad Væsen angaar, er de mindre Arter sædvanligvis uskadelige og godmodige Fugle, som i det højeste har en vis medfødt Drillelyst, hvorimod de større Arter ofte er herskesyge, ondskabsfulde og lumske Skabninger. Vadefuglenes Forplantning kan ikke let skildres i Almindelighed; thi Bygningen af Reden, Æggenes Tal, Form og Farve samt Ungernes Udvikling og Opfostring er højst forskellig. De fleste Unger forlader dog Reden straks efter at være udklækkede, og kun faa bliver der i længere Tid og mades af de Gamle. Alle Vadefugle, som yngler i det tempererede Bælte, er Trækfugle; mange foretager lange Rejser, andre overvintrer i Sydeuropa. I første Række stiller vi Trapperne (Otis), som danner Overgangen imellem Hønse- og Vadefuglene. De har en plump, kødfuld Bygning, forholdsvis kort Hals, middelhøje, strudsagtige Ben med kun tre Tæer, hønseagtigt Næb, der omtrent er saa langt som Hovedet, og hønseagtige Vinger, Hale og Farve. De bebor Ørkener, Stepper og aabne Slettelande og holder sig altid fjærnt fra Skov og Vand, æder dyriske og vegetabilske Stoffer, ruger paa Jorden og forlader Reden straks efter, at de er udklækkede. Trapperne er store eller middelstore Fugle med stive, glatliggende Fjer, som ofte er forlængede paa Hoved og Hals. Med Undtagelse af Amerika findes der Trapper i alle Verdens dele; rigest paa Arter er Asien og Afrika, da disse Fugle egentlig tilhører Stepperne. De tilbringer næsten hele Dagen paa Jorden, idet de i Morgentimerne slaas, skriger og søger Næring, om Middagen strækker sig i Sandet, om Aftenen atter søger Føde og tilsidst vælger sig en sikker Plads for Natten. Deres Føde bestaar af Korn, Blade, Knopper og Insekter; de holder selv af at plukke Bladene og lader f. Eks. flntskaaren Kaal ligge, medens de gærne fortærer den, naar der rækkes dem et helt Kaalhoved. Fangne Eksemplarer kommer efterhaanden til at holde meget af Brød. Yngletiden er sent i Foraaret. Hannerne gør i denne Periode de sælsomste Bevægelser, slaar Hjul med Halen o. s. v. Kun Hunnen ruger og fører