Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

270 DYRENES LIV selskabelig og slutter sig til andre sneppeagtige Fugle; en Del af Sommeren er den Anfører for Brokfuglen. Temmincks Strandløber (T. temminckii) har en kiledannet Hale og er i Sommerdragt rustgul med sorte og brune Pletter og hvid Bug; i Vinterdragt mørk brungraa med sorte Fjerskafter. Denne Fugl yngler i det nordlige Norge og Sverige og forekommer paa Gennemtrækket i Jylland. Naar den flyver op, udstøder den et hastigt »Teteteté!« Dværgrylen, paa norsk: den lille Strandvibe (7’. minuta) hører til de mindste af alle Vadefugle og er kun 14 Ctm. lang. Den er i Sommerdragt sort med rødbrune Fjerkanter, underneden hvid med rustbrunt Bryst med sorte Striber; i Vinterdragt brungraa med sorte Fjerskafter og hvid Bug. Om Sommeren lever den højt nordpaa, men For- og Efteraar besøger den paa Gennemtræk Danmarks Kysler. Endnu nævner vi den islandske Ryle, ogsaa kaldet Rødsneppen (i Sommerdragt) og Graa- eller Staalsneppen (i Vinterdragt (T. islandica'). Den lever højt mod Nord, men forekommer dog ved danske Kyster, især paa Efteraarstrækket i August og September. De mærkeligste af alle Strandløbere og nogle af de mest paafaldende af alle Vadefugle er Brushønsene, der har et lige Næb, der er lige saa langt som Hovedet, høje og tynde Ben, som er nøgne langt op over Hælen, og fire Tæer, af hvilke den mellemste og den yderste er forbundne med en Hud, middellange og spidse Vinger, en kort, svagt afrundet Hale og bløde og glatte Fjer. Om Foraaret er Hannerne prydede med en stor Fjerkrave; de udmærker sig desuden fremfor Hunnerne ved at være omtrent en Tredjedel større og ved i Parringstiden at have en i det Uendelige varierende Farve og Tegning samt Smaavorter foran og over Øjnene. Om Efteraaret forsvinder disse Vorter tilligemed Halskraven. Den almindelige Brushøne (Machetes pugnax) varierer saa stærkt, at der næppe kan gives en almindelig Beskrivelse af den. Overvingen er mørk brungraa, og den sortgraa Hale er sortplettet paa de seks mellemste Fjer; Bugen er hvid, men forøvrigt er Fjerdragten højst forskellig farvet og tegnet; navnlig gælder dette om den af ca. 5 Ctm. lange og temmelig stive Fjer bestaaende Halskrave. Den er nemlig, paa sortblaa eller sortgrøn, mer eller mindre rødbrun eller hvid Grund, lysere eller mørkere plettet, stænket eller tegnet med Baand, men paa en saa forskellig Maade, at der næppe findes to Han-Brushøns, der ligner hinanden. Af gentagne Iagttagelser véd man, at hver Han det følgende Aar er tegnet ligesom det foregaaende. Hunnen er i Sommerdragt sortbrun med graa eller rustbrune Fjerkanter og grønt Hoved, Hals og Bryst med sorte Pletter. I Efteraarsdragten ligner begge Køn hinanden; oventil er Farven da sort, men med større graa Fjerkanter end om Sommeren, og Hals og Bryst er graa eller rustgraa med sorte Pletter.