Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

298 DYRENES LIV Kohejren tildels en natlig Levemaade. I Trækliden ses den i Flokke paa Tusinder, og det ikke alene i Ægypten, men i det indre Afrika. Nathejren (Nyclicorax grisens) har en sluttet Bygning, et kort, tykt, bredt, langs Ryggen bøjet Næb, middelhøje, stærke Ben, meget brede Vinger og ingen forlængede Fjer med Undtagelse af tre lange, smalle Fjer paa Baghovedet. Halsen er bagtil dunklædt og paa Siderne besat med brede Fjer. Hætte, Overryg og Skuldre er sortgrønne, forøvrigt er Farven oventil og paa Siderne af Halsen aske-graa; Underkroppen er bleg rustgul og de tre lange Fjer paa Baghovedet hvide, sjælden til Dels sorte. Længden udgør 60 Ctm. Nathejren bebor om Sommeren endnu i ret slor Mængde Holland, Tyskland (enkeltvis og ikke regelmæssig), Donaulavlandet og visse Egne om det sorte og kaspiske Hav i uhyre Masser; den forekommer ogsaa som Trækfugl i Sydfrankrig, Spanien og Italien. Australien er den eneste Verdensdel, hvori den endnu ikke er funden. I Danmark har den kun ladet sig se en enkelt Gang. Med Undtagelse af Yngletiden sover Nathejren om Dagen og begynder først i Tusmørket sine Sirejf- og Jagttog. Stemmen, der især høres om Natten, lyder som »Kra, kra!« Egentlig sky kan man ikke kalde Nathejren, men den er en meget forsigtig Fugl. Den er højst selskabelig, og i Yngletiden, Maj til Juli, gæster den med flere Fugle de store Hejrekolonier eller anlægger selv saadanne. Dværgrørdrumme i Dækstilling. Tophejren (A7. comata), der er noget mindre end Nathejren, er rustgul med hvide Sving- og Styrefjer og hvid Underryg og Gump ; Fjerene paa For- og Baghalsen har paa hver Side en mørke- brun Længdestribe. Den har hjemme i Mosestrøg i det sydøstlige Europa, forekommer enkeltvis i Holland og skal en eneste Gang være bleven skudt i Jylland. Ogsaa den er meget selskabelig. Dværghejrerne— mindre Fugle med et tyndt Næb, lave Ben, som er befjerede til Hælen, forholdsvis lange Vinger, kort Hale og en ikke synderlig rig Fjerdragt — repræsenteres i Europa af Dværgrørdrummen (Ardetta minuta), som kun bliver 40 Ctm. lang. Hætte, Nakke, Ryg, Skuldre samt Sving- og Styrefjer er