Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

300 DYRENES LIV at strække Krop, Hals, Hoved og Næb skraat opad i lige Linje, saa at den snarere ligner en gammel, tilspidset Pæl end en Fugl’ Gangen er langsom. Stemmen, der høres i Flugten om Natten, lyder som »Kra!« eller »Kreuv;« Sin berygtede Brølen lader den kun høre i Parringstiden. Saa længe det er muligt, trækker den sig tilbage for enhver større Modstander; men kan den ikke slippe bort, sætter den sig dumdristig til Modværge 'og retter saa behændigt sine Hug imod sin Modstanders Øjne, at endogsaa Mennesket maa være meget paa sin Post, dersom det ikke skal blive farlig saaret. Føden bestaar af Fisk, Padder, Slanger, Firben, Fugleunger og mindre Pattedyr indtil en Vandrottes Størrelse. Undertiden lever den saa godt som udelukkende af Hesteigler. Den jager alene om Natten, fra Solens Nedgang til dens Opgang, og behøver meget for at blive mæt. I hvert Kær bor der sædvanligvis kun et Par Rørdrummer. Fuglens Tilstedeværelse røbes snart af Hannen ved dens besynderlige Elskovssang, en særdeles dyb Brølen, som har megen Lighed med en Okses Brøl, kan høres 2—3 Kilometer bort og lyder som »Uy, prumb!« Den i Afrika levende Skyggefugl eller Umbretten (Scopus umbretta) er umbrabrun, og dens Længde udgør 56 Ctm. Den opholder sig ved Floder og Bække og lever især af Fisk. Højst mærkelige er dens Reder, som anbringes imellem Mimosernes nederste Grene eller i høje Buske og opmures af Kviste og Ler. Udvendig holder Reden l*/2—2 M. i Tværmaal og er næsten lige saa høj, da den oventil er kuppelformigt hvælvet. Det Indre er afdelt i tre Rum: en Forstue, et Forraadskammer og et Sovekammer. Disse Rum er lige saa smukt opmurede som det udvendige, og Indgangen er ikke større, end at Fuglen netop kan smutte igennem. Det bageste Rum ligger højere end begge de andre for at være beskyttet mod indtrængende Vand; i det ruger Magerne skiftevis de to Æg, der ligger paa et blødt Underlag af Siv og forskellige Plantelrevler’ Det mellemste Rum tjener til Opbevaringssted for Jagtudbyttet, og deri findes der altid Knogler af indtørrede eller halvforraadnede Dyr. I Forstuen, det mindste af de tre Rum, staar en af Fuglene paa Vagt og advarer sin Mage ved et højt Skrig. Vandnæbet eller Savakuen (Cancroma cochlearea) adskiller sig Væsentlig fra de foregaaende. Den er en stærkt bygget Fugl med en kort og kraftig Hals, et oventil fladt Hoved, et hvælvet, omvendt skedannet Overnæb, som har en stump Rygkant og i Spidsen er bøjet krogformig nedad. Farverne er uanselige, og Fuglen er 58 Ctm. lang. Savakuen lever i Buske og Siv ved Bredden af alle Skovfloder i Brasilien og træffes bestandig enkeltvis eller, i Yngle-tiden, parvis. I de tætte Buskadser ved Flodbredden sidder den temmelig højt over Vandet paa Grenene i Skovene, i det Indre hyppigere end ved Strandkanten. Nærmer der sig en Baad, hopper