Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

352 DYRENES LIV Jord har de meget vanskeligt ved at svinge sig i Vejret; derfor hviler de kun paa Træer, som giver dem Plads nok til at flyve bort. Brogede Farver synes at gøre et ejendommeligt Indtryk paa dem. Chamisso fortæller saaledes, at Fregatfuglene slog ned paa den brogede Vimpel paa Skibet som paa et Bytte, og Bennett har gjort lignende Iagttagelser. Angrebne Fregatfugle forsvarer sig rasende, selv mod store Hunde. Flyvefisk synes at udgøre den vigtigste Næring, dog bliver næppe andre mindre Hvirveldyr forsmaaede. I den nordlige Del af Fregatfuglenes Udbredelseskreds, paa Øer, der i Aarhundreder har tjent dem til Yngleplads, samles de i Maj, undertiden i et Antal af 500 Par og derover, og sædvanligvis anbringes Rederne, ofte mange i et og samme Træ, paa den Side af Kronen, som vender ud mod Vandet. Ungerne kommer til Verden i en hvidgul Dundragt og forbliver længe i Reden. Den talrigste Slægt blandt de Aarefodede danner Skarverne {Phalacrocoracidaé), ejendommelige og let kendelige Fugle med en langstrakt, kraftig og valsedannet Krop, meget lang Hals, et lille Hoved, et middellangt, næsten trindt, enten lige tilspidset eller i Spidsen krogformig bøjet Næb med skarpe, indbøjede Rande og dybt indskaarne Mundvige, korte, stærke og sammentrykte Løb med lange Tæer, som alle fire er forbundne med en hel Svømmehud, lange, men noget stumpt tilspidsede Vinger og en middellang, svagt afrundet Hale med stive, elastiske Fjerskafter. Mellemtaaens Negl er fint tandet. Skarverne forekommer i alle Verdensdele og lever lige saavel i Havet som ved Ferskvand. Enkelte Arter har hjemme i højnordiske Lande, de fleste dog i det tempererede og varme Bælte. De nordiske Artr er Trækfugle, de andre Strøgfugle. De er i Modsætning til Sulerne ikke Stød-, men Svømmedykkere^ idet de med et Spring og tæt tilsluttede Vinger dykker, ofte mange Favne, ned under Overfladen for at fange Fisk, som de først fortærer, naar de er komne op igen. Paa flad Mark bevæger de sig vaklende, men imellem Træernes Grene med paafaldende Behændighed; de flyver raskere, end man skulde tro, og dykker med stor Færdighed og Udholdenhed. De er kloge og listige, men indbyrdes trættekære og ondskabsfulde mod andre Fugle. Deres Gräadiglied er overordentlig, og de anretter megen Skade paa Fiskeriet. Alle Arter yngler kolonivis, undertiden i Selskaber paa flere Tusinde Par. Rederne, der anlægges paa klippefulde Øer eller i Træer (ofte 40—50 i ét Træ), er byggede af Riskviste og udforede med Siv og Græs; de indeholder 3—4 forholdsvis smaa Æg, som næsten aldrig ligger tørt i Reden. Begge Mager ruger skiftevis og lader sig bogstavelig talt ikke fordrive fra Reden. Ungerne kommer næsten nøgne til Verden. Slangehalsskarverne (Ploti) udmærker sig især ved deres overordentlig lange, tynde Hals, lille, flade Hoved og lange, syldannede, meget spidse Næb. An h in ga e n (Plotus anhinga) er fløjlssort