Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

360 DYRENES LIV Det stateligste Medlem af Familien, den toppede Lappedykker, paa norsk: Toplommen, (Podiceps cristatus) bliver 95 Ctm. lang. Den tvedelte Fjertop er sort og Halskraven rødbrun med en sort Kant. Oventil er Farven sortbrun, Hovedet er paa Siderne . graat, Struben, den forreste Vingerand og Underkroppen er hvid og Siderne rustbrune med sortgraa Pletter. I Vinterdragten mangler Toppen og Kraven, og paa Overkroppen er der da en Del Graat blandet i det Sortbrune. Fra 60 Grader n. Br. bemærkes den toppede Lappedykker paa større Damme og Søer overalt i Europa; i Danmark er den Ikke sjælden og yngler i flere af vore Søer. Paa Bornholm synes den dog at mangle tillige med alle andre Lappedykkere, og i Norge er den sjælden. Den ankommer i April og rejser sidst i September; unge Fugle træffes dog i Bugter og Fjorde endnu i Begyndelsen af Vinteren. Om Sommeren opholder den sig ved større, sivbevoksede Damme og Søer; det synes ikke at forstyrre den, om der ligger en Landsby i Nærheden af dens Opholdssted, eller om der fører en Vej forbi. I Følge Naumanns Iagttagelser kan den i et halvt Minut tilbagelægge over 40 M. under Vandet; Flugten er lige, hurtig og noget støjende. Af alle Lappedykkere er den den mest forsigtige; til andre Fugle slutter den sig ikke gerne, og i Yngletiden vil den ikke engang have noget at bestille med sine Kammerater. Hvis der, som sjældent er Tilfældet, bor flere Lappedykkere ved et og samme Vand, har hvert Par sit eget Omraade, paa hvilket det ikke taaler andre. Stemmen er kraftig. »Køk, køk, køk!« er det sædvanlige Skrig, og i Parringstiden udstødes der et »Kraorr!« eller »Kruorr!« som træder i Stedet for andre Fugles Sang, og som af Vinden bæres langt hen over Vandet. Reden anbringes i Udkanten af Rør og Siv, til hvilke den er befæstet; den er omtrent 30 Ctm. bred og 15 Ctm. høj, og Fordybningen er ualmindelig lav og flad og synes blot at være frembragt ved Vægten af den rugende Fugl. Det hele ligner kort sagt en tilfældig sammendrevet, svømmende Klump af halvraadne Vandplanter, som vistnok kun af de færreste vilde blive anset for en Fuglerede. Begge Mager skiftes til at ruge og gør det meget ivrigt. Ungerne, der navnlig ledes af Hannen, mades med Insektlarver, som først holdes for dem i Næbet og derefter lægges paa Vandet. Den rødhalsede Lapp’edykker (P. rubricollis) har en sort, tvedelt Top, og Forhals og kro er rustrøde. Den er hos os den almindeligste Art og yngler flere Steder. I Norge er den sjælden, i Tyskland ligeledes. Den er mindre sky end den foregaaende, uagtet den efterstræbes overalt, da den ikke alene fortærer en Del Fisk, men dræber alle Smaaællinger, som viser sig paa Vandet. Den lille Lappedykker eller Dværg-Silkeanden (P. minor) mangler Top og Krave; Længden udgør 25 Ctm.. Den er i Danmark en af de almindeligste Arter af Slægten, ankommer i April og rejser i September og senere; enkelte forbliver endog i milde Vintre.