Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

362 DYRENES LIV Den rødstrubedc Lom (C. septentrtonalis') er den mindste af Slægten, da den ikke er mere end 65 Ctm. lang. Hovedet og Siderne af Halsen er askegraa, Halsryggen er sort- og hvidstribet, Forhalsen glinsende kastaniebrun, Ryggen sortbrun og Underkroppen hvid med sorte Længdepletter paa Siderne. I Vinterdragt har Fjerene paa Ryggen hvidlige Spidser, og Struben har da ligeledes et hvidligt Udseende. Islommen bebor det høje Norden i den gamle Verden, om Sommeren omtrent til 76° n. Br. og i det højeste til den 59de° imod Syd, i Særdeleshed Kysterne af Grønland, Spitsbergen og det europæiske og asiatiske Rusland samt, mere enkeltvis, Kysterne af Island, Færøerne, Ørkney Øerne og Hebriderne. Om Vinteren strejfer den, dog sjældnere, ned til Danmarks Kyster. Polarlommen er overalt i Europa, med Undtagelse af det nordlige Rusland, sjælden, i Sibirien derimod hyppig. Paa sin Vinterrejse besøger den Syd-og Vestrusland, Danmark, Tyskland, England og Holland. Den rød-strubede Lom har hjemme i de samme Egne, men har omtrent en ligesaa stor Udbredelseskreds som de andre tilsammen. Om Vinteren er den temmelig almindelig ved Danmarks Kyster. I Væsen og Færd ligner alle Lommer hverandre. De er ægte Søfugle, som blot i Forplantningstiden og om Vinteren paa Trækket opsøger Ferskvand, men ellers altid opholder sig paa Havet, hvor de er ivrigt beskæftigede med Fiskefangst. Som fuldendte Svømmedykkere kan de forblive indtil 8 Minutter under Vandet. De gennemfor med Lethed lange Strækninger, svømmer efter Godtbefindende paa Overfladen af Vandet eller sænker sig saa dybt, at der kun bliver en smal Stribe af Ryggen synlig, forsvinder uden kendelig Anstrængelse og uden mindste Støj i Dybet, udstrækker sig der i fuld Længde, holder Vingerne tæt ind til Kroppen og skyder snart i den ene, snart i den anden Retning pilsnart gennem Vandet, snart tæt under Overfladen og snart i en Dybde af mange Favne, idet de blot ror med Fødderne og aldrig med Vingerne. De svømmer bedre end de hurtigste Fisk, thi de kan bemægtige sig disse; de svømmer og dykker overhovedet fra den første Dag af og ved enhver Anledning, eftersom de føler sig sikrere i Vandet end i Luften. Paa det faste Land er de ubehjælpsomme, og de betræder det ogsaa mindre end de fleste andre Fugle. Til at gaa, i Ordets sædvanlige Betydning, er de næppe i Stand, ja de kan ikke engang staa oprejste. Flugten derimod er meget bedre, end man skulde tro, i Betragtning af den tunge Krop og de korte Vinger; vel kan de ikke svinge sig i Vejret uden stor Anstrængelse, men naar de først har hævet sig til en vis Højde, kommer de ganske hurtig af Sted, idet de rigtignok uophørlig maa bevæge de korte Vinger med meget hurtige Slag. De har en højtlydende Stemme, er forsigtige og kun lidet selskabelige, forsvarer sig som rasende, naar de ikke kan slippe bort, og bibringer deres Modstandere alvorlige Saar med det skarpe Næb. Alle Lommer ruger ved smaa Ferskvandsdamme i Nærheden