Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

366 DYRENES LIV Egentlige Reder bygges der ikke, og Æggene lægges uden alt Underlag paa den nøgne Sten. Efter 30—35 Dages Forløb udklækkes Ungen, der ligner en sortgraa Uldklump. Inden en Maaned har den allerede faaet Fjer og styrter nu efter en ængstelig Frem- og Tilbagetrippen og Skrigen af Familien fra det høje Klippestade ned i Havet, hvor den straks dykker og ledsages i Dybet af de Gamle. Ved Springet fra Klippen falder dog mange Unger paa Stene, hvor de bliver liggende døde. Fuglebjærgene plyndres regelmæssig af Mennesket, som her gør en rig Høst af Æg og Unger. Fuglefængerne klatrer op ad Klipperne eller firer sig ned i lange Touge; de svinger sig i disse indtil 15 M. langt for at naa en Afsats med rugende Fugle; de staar paa naturlige Stenlister, hvor der næppe er Plads nok til en Fugl, kort sagt, de gør det umulige muligt. Grønlænderne begiver sig hen til Fuglebjærgene, inden Isen endnu er brudt op; pludselig skriger og skyder de, og de opskræmmede Fugle betænker nu ikke, at Havet under dem er bedækket med Is, men styrter sig hovedkuls ned fra Klippen og bliver liggende paa Isen med knust Hoved. Til Trods for alle disse Efterstræbelser aftager dog ikke Fuglenes Tal i nogen mærkbar Grad. Den lille Krabbedykker, ogsaa kaldet Søk o ngen og Grønlandsduen, paa norsk: Alkekongen (Mergulus alle) er en af de mest tiltrækkende Svømmefugle. Den har et kort, tykt, oventil hvælvet Næb, er paa Forhalsen og oventil mat sort med et hvidt Baand over Vingen og hvide Længdestriber paa Skuldrene og har en hvid Underkrop med brune Striber paa Siderne. Længden udgør omtrent 25 Ctm. Grønlandsfarerne kalder Krabbedykkeren »Isfuglen,« fordi der sædvanlig, hvor den optræder Massevis, findes en stor Mængde Is i Nærheden. Af alle Tejster er Krabbedykkeren den muntreste og livligste. Den gaar paa Tæerne, forholdsvis rask og behændig, om end med trippende Smaaskridt; den smutter med Færdighed om mellem Stene, kryber som en Mus ind i Revner, svømmer og dykker med overordentlig Lethed, kan blive to Minutter og derover i Dybet og taåler længe det barskeste Vejr, inden den udmattes. Føden synes fortrinsvis at bestaa af mindre Krebsdyr; thi man finder kun af og ti] Levninger af Fisk i Maven af skudte Eksemplarer. Paa højnordiske Øer yngler disse Smaafugle i uhyre Kolonier. Ved Spitsbergens Kyster ses de f. Eks. overalt i stor Mængde, og der kan man Dag og Nat høre deres uafbrudte Skrig en halv Sømil ud fra Land. Ikke alene Rovfugle, Rovmaager og store Rovfisk forfølger Krabbedykkerne, men ogsaa Mennesket. Deres Kød er nemlig meget velsmagende og gælder næst efter Rensdyrkød for den fortrinligste Lækkerbidsken paa Spitsbergen. Ved Grønlands Kyster er disse Fugle ligeledes overordentlig hyppige, ved Island derimod mindre talrige. Om Vinteren besøger de danske Farvande, Søer og Aaer, dog ikke i meget stort Antal. Hunnen lægger kun ét Æg, som ruges skiftevis af begge Mager.