Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

392 DYRENES LIV Vandet. Rejser Jægerne sig for hurtigt, søger Skildpadderne straks til Havet; hvor Strandbredden er lidt skraa, lykkes det dem tit at redde sig, i det de lade sig glide ned ad Skraaningen; men kommer Jægerne i rette Tid til, sikre de sig Byttet ved at vælte Dyrene om paa Ryggen. Ingen Havskildpadde kan frigøre sig fra denne Stilling, skønt den prøver derpaa med saa stor Kraft, at Øjnene bliver blodsprængte og træder frem af Hovedet. Meget store og tunge Skildpadder bliver vællede ved Hjælp af Løftestænger, og næste Morgen begynder Indsamlingen af de vendte Eksemplarer, som enten gemmes i egne Indelukker eller bringes til Skibene for at sendes bort. I Indelukker, som naturligvis er Bassiner fyldte med Havvand, ser man dem svømme langsomt omkring og tit lægge sig lagvis over hverandre. Da de ikke æder i Fangenskab, afmagres de hurtig og taber i Værdi. De Havskildpadder, der føres til Europa, kommer især fra Vestindien, navnlig fra Jamaika. Man fastsurrer dem med Tove paa et passende Sted af Skibsdækket efter at have lagt dem paa Ryggen; derpaa breder man et Klæde over dem og overgyder dette saa tit med Havvand, at det altid holder sig fugtigt, putter dem et Stykke i Havvand dyppet Hvedebrød i Munden og stoler iøvrigt paa deres overordentlige Sejlivethed. I de europæiske Sø-stæder slagter man dem ved at hugge Hovedet af dem, og derpaa hænger man dem op en Dag eller to, indtil alt Blodet er løbet af. Først da skal Kødet være godt til Tillavning af den velsmagende Suppe. I Indien og især paa Ceylon gør man færre Omstændigheder med de til Køkkenet bestemte Havskildpadder. Det er et modbydeligt Syn paa Ceylons Torvepladser at se, hvorledes man mishandler disse Dyr. Sandsynligvis ønsker Køberne at faa Kødet saa friskt som muligt, eller ogsaa vil Sælgerne ikke gøre sig videre Ulejlighed med Slagtningen, thi man borttager simpelt hen det levende Dyrs Bugskjold og afskærer de Kødstykker, Køberne ønsker. Bissaens Kød bliver ikke spist, da det skal volde Opkastning og Diarrhé. Derimod fanger man denne Skildpadde for at faa dens »Skildpaddeskal«, som hos en voksen skal udgøre 2 — 6 Kilo. For at faa denne dyre Handelsvare udøves der ogsaa store Grusomheder. Skallen løsner sig nemlig kun med nogenlunde Lethed, naar den opvarmes stærkt. Derfor hænger man det stakkels Dyr op over en Ild og rister det saa længe, indtil Skallen bliver løs. Kineserne løsner Skallen ved Hjælp af kogende Vand. Efter Operationen slipper man Skildpadderne fri og lader dem flygte til Havet, fordi man tror, at Skallen vokser ud igen. Den overgaar i Skønhed og Godhed enhver anden Hornmasse og lader sig tillige let bøje og forme. Man behøver kun at dyppe de enkelte Plader i kogende Vand og derpaa at presse dem imellem Træ- eller Metalplader. Naar Trykket er stærkt nok, klæber de sammen og beholder ogsaa den dem givne Fortn, efter at de langsomt er hærdet igen. En tredje Havskildpadde Karetten (Ch. caretta) er økonomisk set værdiløs og forveksles let med Bissaen.