Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ANDEN ORDEN: KROKODILERNE.
Som Erstatning for Forverdenens kæmpemæssige Krybdyrformer har vi kun Krokodilerne tilbage. De overgaar i Størrelse alle de øvrige nulevende Krybdyr og adskiller sig desuden fra dem bl. a. ved deres Tandbygning, ved deres Benpanser og ved den korte, helt fastvoksede Tunge. Kroppen er lang og bredere, end den er høj, Snuden lang, Halsen ualmindelig kort, Halen længere end Kroppen og danner, sammentrykt som den er, et vældigt Svømme-redskab. De lave Lemmer har meget udviklede Fødder med fem Tæer paa Forlemmerne; Baglemmerne har flre Tæer, som er indbyrdes forbundne ved en Svømmehud. Øret dannes af en vandret Klap, der kan lukke Vandet ude. De smaa Øjne beskyttes af tre Øjelaag, ligger temmelig dybt i Øjehulerne, er noget opadrettede og har en smal Pupil. Firkantede, haarde og tykke Skæl og Skjolde dækker Ryg- og Bugsiden af Krop og Hale; Ryggen udmærker sig ved en fremspringende Længderibbe eller har en Køl; Halen danner to savtakkede Rækker, der længere bagtil løber sammen til en enkelt. Krokodilerne findes i alle Verdensdele undtagen Europa. De deles i tre naturlige Grupper.
❖ * $
Snabelkrokodilerne eller Gavialerne (Gavtalis) udmærker sig ved deres lange og tynde Snude, brede Pandeskal og talrige Tænder, af hvilke Overkæben har 56 og Underkæben omtrent 50—52.
Gangeskrokodilen (G. gangeticus) er den almindeligst kendte Art. Den synes at være indskrænket til Ganges, Brahmaputra og disses Bifloder, og den er i Hinduernes Øjne et helligt Dyr, som er indviet til Wischnu, Vandenes Skaber og Hersker. Paa Ryggen er den smudsig brungrøn med talrige, mørke Smaapletter, og Bugsiden gaar fra grøngult over til hvidt. Gavialen bliver omtrent 5,75 M. lang.