Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

406 DYRENES LIV endog, uden at udsætte sig for nogen Fare, bearbejde dens Hoved med Knipler, indtil den viger. Undertiden ser man Mennesker, Kvæg og Alligatorer imellem hverandre i Vandet, Kvæget holdende sig borte fra Krokodilerne, Hyrderne truende disse med Prygl, og Alligatorerne betragtende Byttet med lystne Øjne, men i passende Afstand. Om Sommeren lægger Hunnen sine forholdsvis smaa, hvide, med en haard Kalkskal omgivne Æg, hvis Tal undertiden kan beløbe sig til 2—300; de lægges i særlig byggede Reder. Hertil vælger Krokodilen et passende, som oftest kun 50—60 Skridt fra Vandet liggende Sted imellem tæt Krat eile» Rør, hidslæber Blade, Grene o. s. v. i sit Gab, lægger Æggene og tildækker dem omhyggeligt. Derefter ligger den stadig paa Vagt ved Reden og overfalder som rasende enhver, der nærmer sig Æggene. Disse udklækkes ved den Varme, som frembringes ved Plantestoffernes Gæring; de unge Alligatorer arbejder sig let ud af Plantedelene, modtages af Moderen og føres af hende til Vandet, i Almindelighed først til smaa, afsides liggende Sumpe, for at de der kan være i Sikkerhed for Hannerne og de større Vadefugle. Brillekajmanen (Caiman sclerops) og Jakaréen (C. latirostris) er de almindeligste Krokodiler i Sydamerika, men er af de mindre Arter og opnaar som oftest kun en Længde af omkring 3 M. De findes i alle Floder og Søer indtit 32° s. B. og imod Nord indtil Panamatangen. Kyst-Kajmanerne er større og har en anden Farve end de, som lever i Savannernes Floder. De opnaar en Længde af 4—5 M. og er meget mørkere, med enkelte gule Pletter. Snuden er desuden kortere og Lemmerne ligeledes kortere og kraftigere end hines. De stemmer aldeles overens med den i Amazonfloden levende Morian-Kajman (C. nigra). Det er næppe nogen Overdrivelse, mener Bates, naar man siger, at Vandene omkring den øvre Del af Amazonfloden i den tørre Tid vrimler lige saa stærkt af Kajmaner som Englands Damme af Haletudser. I de Søer og Laguner, hvis Forgreninger udtørres i den varme Tid, nødes de til at grave sig ned i Dyndet, medens de ved den øvre Amazonflod, hvor den hede Tid snart er til Ende, hele Aaret igennem ses i fuld Virksomhed. De Indfødte frygter kun Morian-Kajmanen, men ikke dens mindre Slægtninge. Disse fanger de under visse Omstændigheder endogsaa med Hænderne. Morian-Kajmanen har derimod forstaaet at sætte sig i Respekt overalt, fordi den ikke alene angriber i Vandet, men om Natten ogsaa paa Land og f. Eks. søger at snappe Hunde, der færdes i Nærheden af Lejrbaal. Bates forstyrredes saaledes flere Nætter i Træk af en gammel Han, som var dumdristig nok til at komme helt hen til den Hytte, hvor Naturforskeren og hans Ledsagere sov. En Nat blev Uhyret først jaget bort, efter at Indianerne havde kastet flere flammende Brande fra Baalet paa dets Benpanser.