Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ØGLERNE 439 Enden af Halen. Dens Hjem er Meksiko. Den bliver omtrent 20 Ctm. lang. Ibijaraen (Amphisbaena alba) er Repræsentant for en anden Gruppe, der omfatter flere sydamerikanske Arter. Den er glinsende gulbrun med lysere Hoved og blaahvid Bug. Halen udgør kun 5 Ctm. af den hele Længde, 52 Ctm. Ibijaraen og dens Slægtninge lever meget under Jorden og kommer sandsynligvis kun frem om Natten. De holder sig mesi til Termiternes og Myrernes Boliger og gaar derfor mange Steder under Navnet »Myrekonger« eller »Myremødre«. Brasilianerne kalder dem oftest »tvehovede Slanger«. De er hist og her almindelige, men deres underjordiske Levemaade unddrager dem sædvanlig Iagttagerens Blik. Mange af de Indfødte mener, at de plejes og fodres af Myrerne, ja at Myrerne endog for- Ibijara. lader Tuerne, naar de udvandrer derfra. Forholdet er vel snarere det modsatte! Ålle Arter bevæger sig paa en særegen, bølgende Maade, og derfra skriver sig vistnok den i Sydamerika almindelige Mening, at de kan krybe baglæns og fremad. »De, som jeg fandt,< skriver Prinsen af Wied, flytiede sig næppe, inden man stødte til dem, og da omtrent som en Regnorm, hvilket ogsaa synes at være et Bevis for deres svage Syn.« Men lige saa langsomme, som de er til at krybe, lige saa raske er de til at rode i Jorden, og Snudepartiet gør da Gavn som Boreredskab. I Europa har man hidtil kun opdaget en eneste Art (Bianus cinereus), der er funden i Spanien, — samt i det nordøstlige Afrika. Den lever især af Tusindben og bliver 22 Ctm. lang.