Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

456 DYRENES LIV og Nakken findes der en stor, fortil gaffeldannet Plet som et Y. Ryggen er tegnet med en Række store, uregelrette, brune Pletter med mørkere Rand og tildels med en højgul Plet i Midten; langs Siden strækker der sig lignende mindre Pletter. Imellem Indierne fortælles der endnu den Dag i Dag mange Fabler om denne Slanges Graadighed; men af de Rejsendes Beretninger fremgaar det, at Pytonerne ikke er farligere end Boaerne, at de lever aldeles paa samme Maade, nogle i sumpede Dalstrøg, andre i tørre Egne, hvor de jager efter mindre Pattedyr og Fugle. Naar Pytoner en enkelt Gang har overfaldet Mennesker, synes det altid at være sket af Vanvare. Denne Antagelse bekræftes ogsaa ved, hvad der hændte Oppasseren Cop i den zoologiske Have i London. Han holdt en Gang en Høne for en meget sulten Pyton, som han plejede at gøre. Slangen fo’r frem efter Hønen, men forfejlede den, vistnok fordi det foregik kort før Hamskiftet, og dens Syn var af den Grund svækket; i Stedet for at tage Hønen greb Slangen fat i Cops venstre Tommelfinger og havde i næste Øjeblik snoet sig om hans Arm og Hals. Cop var alene, men tabte ikke Aandsnærværelse. Tværtimod søgte han at gribe Slangens Hoved med sin højre Haand for at frigøre sig; men Slangen havde begravet sit Hoved i sine Bugter, saa at Opsynsmanden ikke kunde faa fat paa det og var nødt til at lægge sig paa Bunden af Buret i Haab om saaledes bedre at kunne kæmpe med Slangen. Heldigvis kom to andre Oppassere til i rette Tid og befride Cop fra Slangen. Lige saa lidt som Pytonen i fri Tilstand overfalder Mennesket, lige saa lidt indlader den sig med Kongetigren, skønt man har givet den Navn af Tigerslangen. — Nær beslægtet med den er den S. 448 afbildede bagindiske Gitterslange (P. reticulatus). Man har flere Gange set Pytoner yngle i Fangenskab. I Aaret 1841 lagde en Tigerslange saaledes femten Æg i den zoologiske Have i Paris, rullede sig sammen over den, saa at dens Bugter dannede en hul Kegle, og blev i 57 Dage liggende i denne Stilling, idet den truede enhver, som nærmede sig. I denne lange Tid aad den ikke og drak kun et Par Gange, men da der endelig kom 8 Unger frem af Æggene, og den saaledes var færdig med Rugningen, aad den straks en Kanin og flere Pund Oksekød. Det samme gentog sig senere i London, og man er derfor berettiget til at tro, at Pytonen viser en ualmindelig Omsorg for sine Æg. Derimod bryder Moderen sig ikke om Ynglen. Til den samme Slægt som Tigerslangen hører den sydafrikanske Klippes lange (Python natalensis') og den i Østafrika forekommende nær beslægtede Assala eller Hieroglyfslange (P. sebae). Egentlig tilkommer Navnet »Afgudsslange« den sidstnævnte Art; thi det er den, som i mange af Guineakystens Lande bliver æret og plejet af Tempelpræsterne. Klippeslangen er maaske almindeligere end man tror, men den lister sig først efter Solens Nedgang ud paa Rov. De Individer,