Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

516 DYRENES LIV synker de til Bunds; men den dem omgivende Slim, suger sig snart fuld af Vand, og de stiger da igen op til Overfladen, idet de danner store, tætte, slimede Klumper. Først 3—4 Uger efter Lægningen kryber Larverne ud af Æggene og svømmer om; men de vender af og til tilbage til Slimen for at leve af den. Tre Maaneder senere er Larverne bievne til fuldt udviklede Frøer, som derpaa forlader Vandet, ofte i saa store Flokke, at man kommer til at mindes den gamle Fabel om Frøregnen. — Den brune Frø opholder sig udenfor Parringstiden i Reglen langt fra Vandet, paa Marker og Enge, i Haver, Skove o. s. v., idet den paa varme Dage skjuler sig under Stene og Trærødder samt i Jordhuller og bliver der til Tusmørket, da dens Jagt begynder. Paa denne gaar det især ud over ■■■ Springfrø. Insekter, nøgne Snegle og lignende Smaadyr. — I én Henseende staar den brune Frø langt tilbage for sine Slægtninge: den »synger« kun daarligt og kan i Sammenligning med Vandfrøen næsten anses for stum. Af Fjender har den maaske endnu flere end hin. I 1892 opdagedes — saa sært det end lyder — paa den lille 0 Fænø en hidtil i Danmark ukendt Paddeart, Spring frøen eller den langbenede Frø (/?, agilis'). Senere er den fundet paa Fyn Lolland, men selv i Tyskland er den sjælden. Dens overordentlig slanke Bygning gør det vanskeligt at fange den. Helst lever den paa fugtige, solbeskinnede Engdrag. Vore europæiske Frøer er Dværge i Sammenligning med visse amerikanske og indiske Arter og staar ogsaa langt tilbage for dem med Hensyn til Stemmens Kraft. En af Familiens mest udmærkede