Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hornfrø (Bogstavfrøen).
518 DYRENES LIV
som, hvad Formen angaar, næppe kan skelnes fra andre Frøers Haletudser og straks udvikler sig paa almindelig Vis.
Hornfrøerne (Ceratophrys') er amerikanske Padder, som udmærker sig ved Størrelse, ejendommelig Form og smuk Farve. Navnet har de faaet af en mærkelig Udvækst ved hvert Øje, som dannes af Øjelaaget, der er trukket ud i en høj Spids. Itannia (C. cornuta) er en stor, brasiliansk Frø, som bliver 10 — 14 Ctm. lang og hører til de pragtfuldeste Frøer. En bred Stribe langs Ryggen er orangegul og hist og her grønlig; paa Siden af Hovedet og paa Skuldrene er Huden tegnet med rødbrune Pletter. Kroppens Sider er graabrune med sortgrønne, med en rødgraa Rand omgivne Pletter, og Skinnebenene er prydede med livlig grønne Tværbaand. Den gule Bug er bedækket med rødbrune Pletter. Denne Frø er udbredt over hele den sydlige Del af Brasilien fra Bahia til Rio de Janeiro, og findes desuden i Paraguay og i Guyana. Den holder sig helst til mørke, sumpede Urskove, men hopper forøvrigt omkring overalt, endog i de tørre Catinga-skove. Naar Itan-nia’en har naaet sin fulde Størrelse, skal den kunne sluge en Kylling; Mus, Frøer, Snegle og andre
smaa Dyr æder den i Mængde. Naar det er stille om Aftenen, hører man tit dens høje Stemme. Bogstavfrøen (C. bojet) adskiller sig fra den foregaaende ved Farven og ved en anden Stilling af Vorterækkerne, men ligner den iøvrigt i alt væsentligt.
Løgfrøerne (Pelobates) ligner Tudserne i Form, men har forholdsvis længere Baglemmer, hvis Tæer er forbundne med en stor Svømmehud. Løgfrøen (P. fusens) er et meget broget Dyr, idet den paa Rygsiden er gulbrun eller lysgraa med mange smaa og store, mørkebrune, uregelmæssige Pletter, der snart løber sammen og snart staar enkeltvis. Løgfrøen holder sig ikke meget til Vandet og søger det maaske kun om Foraaret; om Sommeren færdes den