Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PADDERNE
535
lever i Myre- og Termitboer. I Modsætning til, hvad der ellers gælder Padderne, foregaar deres Forplantning efter en virkelig Parring; men medens nogle Ormepadder lægger Æg, er andre levendefødende. Som Regel udvikles der i begge Tilfælde gællebærende Larver, der en Tid lang — dog ikke umiddelbart efter Fødselen — opholder sig i Vandet og har Svømmehale, men senere bliver udprægede Landdyr for Resten af Livet.
Forøvrigt har man endnu kun utilstrækkeligt Kendskab til de forskellige Arters Udvikling og Livsforhold. Særlig fyldigt kendes de — takket være de to tyske Naturforskere Sarasins Undersøgelser paa Ceylon — for den her afbildede indiske Arts Vedkommende (Ichtyophis glutinosus). Hyppist findes disse henved 40 Ctm. lange Dyr i Nærheden af Vandløb, omtrent en Fod under Græsdækket, hvor de ernærer sig af Regnorme og underjordiske Slanger. Saa forandret er deres Paddenatur blevet, at de (som fuldvoksne) ikke blot aldrig godvillig opsøger Vandet, men endog hurtigt drukner, hvis man kaster dem ud deri ! I en Jordhule, som Hunnen graver sig i Brinken, lægger hun omtrent et Dusin store Æg, der ordnes i en drueklaselignende Klump, udenom hvilken hun snor sig 'Og ruger paa Pythoners Vis. Moderens Hudslim holder stadig Æggene fugtige, og tager man hende bort fra dem, udvikles der ingen Unger. Gennem den tynde Slimhinde opsuges ikke blot denne Slim, men ogsaa Vand fra den fugtige Jord, saa at Æggene efter endt Rugning er bievne meget større og har tiltaget fire Gange i Vægt. Indenfor dens Hinde ses den omtr. fire Ctm. lange Larve bevæge sig livligt, fremfor alt dens tre Par blodrøde, ydre Gællebuske, der tilligemed den sammentrykte, finnebræmtnede Svømmehale og de smaa, kegle-formigt fremspringende Antydninger af Baglemmer noksom viser dens ægte Paddenatur og giver en ny Bekræftelse paa den for Læren om Arternes Udvikling saa betydningsfulde Lighed mellem Individets og Slægtens Udvikling. Øjnene er store og veludviklede, hvad der beviser, at Ormepaddernes Forfædre har haft en anden Levevis. Efter at have mistet de ydre Gæller bryder Ungerne ud af Æggene og kryber ned i Vandet, hvor de svømmer om, indtil de omtrent har naaet de Fuldvoksnes halve Længde. I Udseende minder de nu om smaa Aal og aander ligesom disse ved at sluge Vandet og lade det passere gennem Gællehulerne og disses ydre Aabninger. Nu og da stiger de dog op til Overfladen og indaander der direkte Luft, — en Iagttagelse, der i Forbindelse med Tilstedeværelsen af Lunger allerede paa dette Tidspunkt er interessant, fordi Forholdet minder om de tvende Aandedrætsraekanismer hos Paddeklassens nærmeste Slægtninge blandt Fiskene, de senere omtalte Lungefisk.
Disse Ormepadders Udviklingshistorie giver et vægtigt Bidrag til Forstaaelse af deres Afstamning, og hvor beskeden en Rolle de ellers spiller i Naturen, har de dog en ganske særlig Interesse for alle, der søger Kendskab til Organismens Stamtræ.