SPURVEFUGLENE
71
kinesiske Malerier. Dens Hovedfarve er askegraa med et rosenrødt Skær. Hoved og Strube er fløjelssorte, Kinderne hvide og Vingerne graa; Halen er sort, Øjelaaget rødt og Næbet levende rosenrødt i Spidsen og ved Randene perlehvidt. Foden er rødlig.
Risfuglen er udbredt over hele det sydlige Asien og bebor i Mængde Sumatra og Java. Den opholder sig udelukkende i dyrkede Egne, hjemsøger ofte Rismarkerne i store Flokke og anretter ikke ubetydelig Skade paa dem. »I de Egne,« fortæller Bernstein, »som især hjemsøges af disse bevingede Tyve, rejser man midt paa
Marken et paa fire 'høje Bambuspæle hvilende lille Vagthus, fra hvilket der i alle Retninger løber Snore til nogle, i en vis Afstand fra hverandre over hele Marken anbragte Bambusstokke, ved hvilke der er ophængt store, tørre Blade, brogede Klude, Dukker, Klap-remøller o. s. v. Naar nu den Indfødte, der sidder i Vagthuset som en Edderkop i sit Væv, trækker i Snorene, da rasler i samme Øjeblik de tørre Blade, da rører Dukkerne sig, og da klaprer Møllerne, saa at de ubudne Gæster forskrækkede tager Flugten. Den halvkugledannede, af Græsstraa byggede Rede findes snart i Trætoppe og snart imellem de Snylteplanter, med hvilke Arengapalmens Stamme er bedækket. Den indeholder 6—8 glinsende Æg. I Bur