Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

FØRSTE ORDEN. SPURVEFUGLENE. Over Halvdelen af alle Fugle henregnes til Spurvefuglene (Passeres). Paa Grund af Mængden og Formrigdommen lader der sig ikke opstille mange fælles Træk. Gennemgaaende er de herhen hørende Fugle stnaa, kun enkelte er paa Ravnens Størrelse, de fleste er meget mindre. Mest karakteristisk er Foden, der er en Siddefod, godt skikket til med sin store, frit bevægelige Bagtaa, som sidder langt nede, at fatte omkring Grene. Hos de fleste Spurvefugle er Mellemfoden beklædt bagtil og paa Siderne med en dobbelt Hornskinne. Det nederste Luftrørshoved har oftest fem Par saa-kaldte Sangmuskler; men, som bekendt, er det dog langtfra alle Spurvefugle, der har en virkelig Sangstemme. Udbredelsen er saa stor, at der ikke lader sig sige noget fælles herom, og Levemaaden er ligeledes yderst forskellig. Derfor er ogsaa Næbets Form meget vekslende indenfor Ordenen, og det er netop denne Formforskellighed, hvorpaa man for en væsentlig Del støtter Inddelingen i Familier. Først vil vi behandle Sangerne (Sylviidae), der af nogle Forskere betragtes som de fuldkomneste Fugle, fordi de er den mest ensartede og harmonisk udviklede Gruppe. Legemsformen er hos alle den velkendte, som vi ser t. Eks. hos Droslerne; Næbet er kort, tyndt, temmelig svagt og syldannet eller let buet, Vingerne er veludviklede og spidse, Halen omtrent af Vingernes Længde, og Løbet (Mellemfoden) er noget længere end Midtertaaen. Familien omfatter henved 400 Arter og har Repræsentanter i alle Verdensdele, mest dog i den gamle Verdens tempererede Egne. Den falder i to Afdelinger, hvoraf den ene, Jordsangerne (Turdinae) er karakteristisk ved, at Løbet fortil dækkes af en udelt Hornskinne. Den første Plads blandt Jordsangerne tilkommer den fra Arilds Tid højtberømte Nattergal (Lascinia). Den har en slank Legems-