Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

158 — Led der kommer vil iøvrigt afhænge af z, eller om man vil n, og Overgangen finder Sted for n = 0, 1, 2, 3 .... Heraf kommer det, at f. Eks. Kurverne paa Bilag 7 viser et Knæk for n = 1. Man vil bemærke de ny og simple Formler for Middel- Ventetiden; de skyldes Samarbejde mellem cand. mag. 11. C. Nybølle og mig. b) Vi forlader nu Hypotesen T« og gaar over til det andet Hovedtilfælde Tx. Formlerne er her simplere, Kurverne mere jævne, alle Beregningerne lettere. Hvad Resultaterne angaar, da vil man finde en Del Afvigelser, naar man sammenligner med før omtalte; det kan saale- des anføres, at Middelventetiden bliver 2 Gange større for x—1, fra 1% til 2 Gange større for x = 2, fra 1% til 2 Gange større for x = 3; saaledes at forstaa, at de smaa Tal stadig svarer til y lille, de store til y stor. c) Endelig er der medtaget nogle Formler, som viser, dog kun for x=l, hvorledes det gaar, naar man begynder med T15 derefter tager T2 o. s. v. og til aller- sidst T oo . Kurvebladet Bilag 10 giver et Begreb om Re- sultaterne af Formlerne, naar man eksempelvis tager a = 0,2. 5. Blandede eller sammensatte Opgaver. a) Vi har hidtil omtalt to Hovedopgaver, svarende , til de to forskellige Maader, man kan indrette sig paa, enten saaledes, at ethvert Kald resulterer i en Samtale, i nogle Tilfælde efter en Ventetid, eller saaledes, at de, der ikke kan ekspederes straks, bliver helf afvist og altsaa er spildt. Eksempler paa begge Dele er jo almindelige nok. Det kan nu være af Interesse at prøve paa at sammenligne eller afveje mod hinanden de Ubehageligheder, der følger med hver af de to Fremgangsmaader, naar samme Led- ningsantal og samme Trafik forudsættes. Dette støder dog paa den Vanskelighed, at en Ventetid og en Afvisning er uensartede Størrelser. Man kan dog faa noget at vide ved at danne en Tabel over Forholdet mellem Middel- ventetiden i det ene System og »Tabet« i det andet. Man vil da se, at dette Forhold vokser med Trafikintensiteten; det vil sige, at det ene System (med Ventetider) har For- trinet ved svagere Trafik, det andet ved stærkere Trafik. Dette vilde man vel ogsaa paa Forhaand skønne. b) Paa en større Telefoncentral med mange Damer vil saa at sige altid enkelte af Damerne være ledige, naar et Kald ankommer, og Ekspeditionen kunde altsaa for saa vidt godt blive udført øjeblikkeligt, hvis man kunde opnaa et fuldkomment Samarbejde eller Arbejdsfordeling mellem Telefonistinderne. I en noget ældre Tid kendte man ikke anden Form herfor end Hjælpen mellem Na- boerne, som iøvrigt ikke maa agtes ringe; den kan (for Nemheds Skyld) omtrentlig beskrives saaledes, at der er en Række smaa Grupper (x —3 eller x = 2), inden for hvilke der er Samarbejde. I nyere Tid kan man, endda paa for- skellige Maader naa meget vidt i Retning af, at ethvert Kald henvises til en Plads, hvor der ikke er travlt i Øje- blikket, hvorved Begrebet »Travlhed« kan bestemmes no- get forskelligt. Man bør ikke gaa alt for vidt eller stille alt for store Fordringer, da der saa let gaar en ikke ube- tydelig Tid med selve Fordelingen, selv om denne ud- føres mere eller mindre automatisk. Lad os som Eksem- pel tage Systemet paa Hovedcentralen i København. Her er benyttet to forskellige Midler til at fordele Trafikken. For det første kan Damerne hjælpe hinanden i Egenskab af Naboer, som ovenfor omtalt. Men desuden er Damerne i Stand til at bortkaste ethvert ubelejligt Kald; dette fore- gaar med Haanden og samtidig med den egentlige Ekspe- dition; en automatisk Søger vil da dirigere Kaldet hen til en ledig Dame. Bortkastningen bør ikke overdrives, og der gælder i Praksis den Regel, at naar den paagæl- dende lille Gruppe af Naboer er helt optaget, og desuden BILAG 12. Formler vedrørende automatisk Fordeling (Tx; store Grupper). P-)= (u) 1 vx = v2 = • • • = 0 (O) + (1)= 1 (Fuldstændig S = 0 Bortkastning) M = 0 ai _ 1 + «i 0 V1=v2=- • =1 (1) (2) (o) - ai (i) - 01 (0) + (1) + (2) = 1 „ «1 S — —• e-n 1 + ai M 1 + ai ai + ± —£_ = Q 1 j** CCj -f- ct^ (i) _ (2) _ (3) _ (O)"'01 (i)”“1 (2) 01 (0) + (1) + (2) + (3) = 1 ar • e n -j- a* • e~~n (1 4~ n) V1 = V2=- • = 2 1 + “1 + < M = “1 +2“’ 1 4- C4 + a* »i + «? + «? _ 1 + cq + a* + a’ “ v1 =v9 = ■ • = 3 (l)_a (?)_* (?)_a (0) 1 (1)~ ‘ (2)““* (3) - “* (°) + (1) + (2) + (3) 4- (4) = 1 / n2 \ C4. e~~n+a*. e“n(l +n)+a’. e~n(l +«+y 1 + cq + a? + a’ ax + 2a, + 3a? 1 4- ax + a* + a* ax + a® + a* + a* 1 + at -■}- a’ + a’ + ai v1==[. . .] = oc (Ingen Bort- kastning). (!) (2) — a 2 — (X . . . (0) (i) (o) + (i) 4~ • • ■ — i S = a • M = - 1 — a ax = a