Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

96 god Forstand og en hoi Grad af Flid, og ikke nogen særdeles Be- gavelse, for at flytte ham hen Paa et Standpunkt, der er sideordnet med deres, hvis Forældre leve Under bedre Betingelser; saa er det bragt dertil, at det staaer til ethvert Barn selv, at kæmpe sig frem. Naar man saaledes arbejder ben til, hvad der fra et almin- deligt Synspunkt er ønskeligt og retfærdigt, vil man ogsaa komme til det, der i indnstriel Henseende vil være at anbefale. Hr. Gads Indvending, at man maa vogte sig for Sammenblanding, kan imode- gaaes derved, at nogle Skoler, som Kirkeskolerne, indrettes paa den ene Maade, andre paa den anden. Han seer ikke, at der kan være noget iveien for at antage baade a og b. Ordføreren mener, at de to Ting vel ville lade sig forene, men at man dog paa denne Maade vil forvilde dem, der flnlle have med Sagen at gjore. Naar vi faae en Dagskole, faa vil en Aften- eller FritidsUndervilsning, hvad enten den nu bliver SkoleUnderviisning eller ManndUction, eller hvad man vil kalde den, for dem, der have mindre Tid, ikke Udeblive; den vil nok indfinde sig af sig selv. Han for sit Vedkommende vil foretrække Nr. 2 b. Dirigenten bemærker, at b omfatter baade Dagskoler og hoiere Classer, hvorimod a kan betragtes som Noget, der er holdt mere i Almindelighed. Det vil derfor maaskee være rigiigst forst at sætte b Under Afstemning, og, naar det sknlde blive vedtaget, funbe a betrag- tes som forkastet. Kayscr troer ikke, at der er noget Afhængighedsforhold imellem 3 og b. Naar det imidlertid ansees for vildledende at vedtage begge, saa er det jo en væsentlig Indvending, da det netop er det Modsatte af, hvad der er Forsamlingens Opgave, nemlig at veilede. Han troer imid- lertid, at, ferst naar vi have alle tre Slags Skoler, er Organismen ftlldstændig. Vi have da Aftenskoler for Haandvcerkere, der ingen Skoledannelse funne faae, og her kan den strenge Skoleform ikke benyttes. Aldeles forskjelligt herfra er det ved Siden heraf at sætte en egentlig Skoleunderviisning, som atter kan tænkes indrettet paa to Maader. Forst soge vi at tilvejebringe en egentlig Skoleimder- viisning, der kan benyttes af dem, der have havt Aftemmder- vilsning, men som her ere tilstede i et ringere Antal, for at lære noget mere og for at lære det paa en anden Maade. Og endelig er det ønskeligt, som et tredie Punkt, at henlede Autoriteterne^ Op- mærksomhed paa, at man maa attraae, at den Bestyrelse, der har CommUnens Skoler Under sig, vilde være betænkt paa at aabne