Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
98 funne deeltage i disse Skoler, da de i Almindelighed ere i Besiddelse af de nødvendige Forkundskaber. Boesen holder for, at man isaafald ikke bor sætte disse Classer i Forbindelse med Borger- og Almueskoler, men at man bor fore- trække selvstændige Skoler. I Odense har man prsvet at lade Drenge og Svende deeltage i samme Underviisning, og det er gaaet meget godt. Man har meest manglet Tid og pecnniaire Kræfter, og flere af Lærerne have maattet benytte Søndagene til denne Under- viisning. Kayser bemærker, at Hensigten ikke er at tilvejebringe en saa- dan Forbindelse med AlmUeskolerne, at der kan opstaae Forvirring; men man vil bringe det dertil, at de Skoler, der nu kun tilfreds- stille visse Betingelser, igjennem en Udvikling fuubc komme til at tilfredsstille flere Betingelser. Men iovrigt vil det ikke være rigtigt her at tabe sig for meget i Enkeltheder eller nærmere at undersøge, i hvilket besterntere Forhold den hoiere Underviisning skal staae tit AlmUe- og Borgerskolerne, hvorfra Pengene skulle Udredes, Under hvis Control Skolerne sknlle stilles, osv. Naar man indlader sig i for stor en Detail, Udsætter man sig her ikke at blive færdig, og at gjore Diskussionen Uklar. Ester hans Mening vil det være hel- digt at tage alle tre nyttige Formaal med. I Kjobenhavn, hvor Folkemængden og Trangen er störst, er det paa gode Veie til at ordne sig saaledes. Marius Gad bemærker, at DiscUsfionen dog ikke har været Unyttig. Ester Redaktionen af Forslag b kunde man opfatte Sagen saaledes, som om man vilde have den hoiere Underviisning henlagt til Almne- og Borgerskolerne, men dette er aldeles Upractisk, hvor- imod der intet kan være iveicn for paa et enkelt Sted at sætte den hoiere Undervitsning i yderligere Forbindelse med en Borgerskole. Boesen mener, at man nødvendig maa klare sig, om Underviis- ningen stal sættes i Forbindelse med de bestaaende Skoler, eller om der skal oprettes noget Nyt; og i forste Tilfælde, om det er de samme Lærekræfter og Localer, der ftulle benyttes, eller hvad det overhovedet er, der skal sættes i Forbindelse med det Bestaaende. Kayser sporger Dirigenten om han finder Betænkelighed ved at sætte baade a og b Under Afstemning. Dirigenten erklærer sig villig hertil. Manns Gad opfordrer da til at stemme mod Nr. 2 a, som allerede ligger i, hvad der er vedtaget nnder Nr. 1.