Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
funne deeltage i disse Skoler, da de i Almindelighed ere i Besiddelse
af de nødvendige Forkundskaber.
Boesen holder for, at man isaafald ikke bor sætte disse Classer
i Forbindelse med Borger- og Almueskoler, men at man bor fore-
trække selvstændige Skoler. I Odense har man prsvet at lade
Drenge og Svende deeltage i samme Underviisning, og det er gaaet
meget godt. Man har meest manglet Tid og pecnniaire Kræfter, og
flere af Lærerne have maattet benytte Søndagene til denne Under-
viisning.
Kayser bemærker, at Hensigten ikke er at tilvejebringe en saa-
dan Forbindelse med AlmUeskolerne, at der kan opstaae Forvirring;
men man vil bringe det dertil, at de Skoler, der nu kun tilfreds-
stille visse Betingelser, igjennem en Udvikling fuubc komme til at
tilfredsstille flere Betingelser. Men iovrigt vil det ikke være rigtigt
her at tabe sig for meget i Enkeltheder eller nærmere at undersøge,
i hvilket besterntere Forhold den hoiere Underviisning skal staae tit
AlmUe- og Borgerskolerne, hvorfra Pengene skulle Udredes, Under
hvis Control Skolerne sknlle stilles, osv. Naar man indlader sig i
for stor en Detail, Udsætter man sig her ikke at blive færdig, og
at gjore Diskussionen Uklar. Ester hans Mening vil det være hel-
digt at tage alle tre nyttige Formaal med. I Kjobenhavn, hvor
Folkemængden og Trangen er störst, er det paa gode Veie til at
ordne sig saaledes.
Marius Gad bemærker, at DiscUsfionen dog ikke har været
Unyttig. Ester Redaktionen af Forslag b kunde man opfatte Sagen
saaledes, som om man vilde have den hoiere Underviisning henlagt
til Almne- og Borgerskolerne, men dette er aldeles Upractisk, hvor-
imod der intet kan være iveicn for paa et enkelt Sted at sætte den
hoiere Undervitsning i yderligere Forbindelse med en Borgerskole.
Boesen mener, at man nødvendig maa klare sig, om Underviis-
ningen stal sættes i Forbindelse med de bestaaende Skoler, eller
om der skal oprettes noget Nyt; og i forste Tilfælde, om det er de
samme Lærekræfter og Localer, der ftulle benyttes, eller hvad det
overhovedet er, der skal sættes i Forbindelse med det Bestaaende.
Kayser sporger Dirigenten om han finder Betænkelighed ved
at sætte baade a og b Under Afstemning.
Dirigenten erklærer sig villig hertil.
Manns Gad opfordrer da til at stemme mod Nr. 2 a, som
allerede ligger i, hvad der er vedtaget nnder Nr. 1.