Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
fan fun fastholde og gjengive det, hvoraf der allerede existerer et
synligt eller legemligt Forbilled. Deres Prodilcier kunne derfor blot
henfores til den Underordnede Deel af Konsten, nemlig til den
efterlignende; og naar der er Tale om Forskjellen imellem denne og
den hoiere, den skabende, aandelige og poetiske Deel af Konsten,
saa viser netop baade Galvanoplastiken og Photographien den egentlige
Grændse imellem disse Dele af den konstnerifle Virksomhed, som
ellers er saa vanskelig at drage.
I gamle Dage, da Videnskaberne endnU ikke ftembod saamange
Hjælpemidler for Jndvstrien, var Udøvelsen af Konst og Haandvcerk
mere eller mindre forenede i een og samme Person. Mange af Oldtidens
berømteste Konstnere have frembragt med egne Hænder hine Værker,
som vi NU blot kjende af Beskrivelser; og gaae vi til Middelalderen,
saa finde vi en Albrecht Dürer, eller en Benvenuto Cellini,
som have Udfort de skjsnneste Arbejder, Udskaarne i Træ og Elfenbeen,
eller Udforte af Gnld og Mdelstene, medens de ikke desto mindre
vare hiin Tids største Konstnere i Maler- og BilledhUggerfaget.
Disse Mænd, ligesom mange andre Konstnere, havde deres Lærlinge
og Medhjælpere, og forenede saaledes techniske og konstnerifle Kræfter
i deres Værksteder, fra hvilke der fremgik de Producter baade af den
hoiere Konst og af Konsthaandværket, hvilke vi endnu see med
Benndring i Samlinger.
Efter hiin Tid blev der i det 17de og 18de Aarhundrede forst
i Italien og senere i andre Lande oprettet Konstfloler Under Navn
af Academier, hvorved der lidt efter lidt fremstod en Adskillelse
imellem Konst og Haandvcerk; og, medens Konsten satte sig paa den
hoie Hest, blev Haandværket overladt til sig selv, og forfaldt efter«
haanden tilligemed Konsten, indtil begge Dele i Paryktiden havde
naaet den hoieste Grad af Smagløshed. Forst i Begyndelsen af
dette Aarhundrede have især i Frankrig og Tydskland dygtige Konst-
uere, som en Percier, en Schinkel og andre, sornden deres
eget Fag ogsaa omfattet Haandværket med stor Kjærlighed, og ved
at lade Udfore mangfoldige architectonifle, decorative og indUstrielle
Gjenftande, Under deres specielle Veiledmng, bidraget meget til
Smagens Renselse og Forædling i mangfoldige Retninger.
Medens disse Mænd og flere af deres Elever stadigen have
virket til Haandværkets og IndUstriens Fremskridt, er der i Udlandet
efterhaanden ftemstaaet Underviismngsanftalter, hvor der læres alt
det, som er et fælleds og nødvendigt FUUdament for den tilkommende
Konstners og Haandvcerkers grundige Dannelse, og som især bestaaer