Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

130 Medens Architekten i mange Henseender er bunden ved den practiste Udførelse af hans Værker, og endnu mere ved Udovelsen af sin Konst i den hoiere Betydning, er BilledhUggeren og Maleren friere, især Under Anvendelsen af den æsthetifle Deel. Phantasien og Genialiteten har friere Spillermn hos dem, og ligesom disse Konstnere selvstændig og lettere kunne tilveiebringe egentlige Konstværker, ere de ogsaa snarere Udsatte for at komme paa Afveie i flere Retninger, saaledes som navnligen mange Værker af de sidste Aarhllndreders Mamerister have viist. Architektens Arbeide derimod, hvis Udførelse kræver en Sam- virken af flere forfljellige technifle Kræfter, henvises for det meste til Haandvcerksstanden, og selve det græske Ord Archi-tekton betyder Formand for Haandværkere. Det tmde derfor være paa det rette Sted, her i al Korthed at opstille nogle faa Principer for Architekturen, især med Hensyn til dens Indvirkning paa Industrien og Haandværket. Architekten kan nemlig ikke hente Forbilleder til Esterlignelse fra selve Naturen, saaledes som Maleren og BilledhUggeren, han maa blot gaae Ud paa, at virke i en lignende Aand som Naturen, saaledes at der i alle hans Værker viser sig den storstmlllige til Opgaven svarende Hensigtsmæssighed, og den deraf folgende relative og characteristiske Skjonhed, forsaavidt Opnaaelse af alt Dette staaer i hans Magt. Ikke skuffende Billeders Tilvejebringelse, som funne fryde Diet og Aanden, derimod virkelig og sand Brngbarhed er altsaa den forste Fordring ved alt Monist og architektonifl Arbeide. Men allerede derved maa mangfoldige materielle, conjlructive, oekonomiffe og andre Betingelser iagttages, medens ved flere Gjenstande baade charakteri- ftiske.og selv skjonne Former og Farver desto mere funne og bmde finde Anvendelse, jo mere de hæve sig over de allertarveligste Nod- vendighedsfordringer. Ved Gjenstande, som have Krav paa at kaldes egentlige Konstværker, maae de materielle og æsthetifle Betingelser i alle Retninger opfyldes i deres hoieste Potents. Ved Anvendelsen af Konsten paa Industri og Haandvcrrk maa altsaa den architektoniske, plastiske og maleriske Sands og Smag mere eller mindre virke i en harmonisk Forening, hvorved al Ufor- svarlig Vilkaarlighed Udelukkes, der kun forer paa Afveie og frem- bringer mange af hine sands- og smagløse Prodvcter, hvoraf vor Tid desværre er oversvømmet. Da nu Lektoniken, ligesom ArchitektUren intet Umiddelbart For-