Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
134 fordrer den gode Smag i hvert Fag af Konsten, at Alting bliver anvendt paa den rette Maade, at Materialet beholder sin Characteer Uforvanflet og bringes til at gjore den heldigste Virkning, som svarer til dets Bestaffenhed, hvorved natUrligvits Genialitet og Fiinfolelse kan komme ligesaameget til en passende Anvendelse ved et Product af Industrien som ved ethvert storre eller mindre Værk af den hoiere Konst. Derfor bor f. Ex. Darer af brændt Leer eller Por- celain ikke behandles paa samme Maade som Glasvarer, hvorved Materialets Gjennemsigtighed og de flebne Facetter kunne gjore deres brillante Virkning; Gnld- og Selvarbejder ikke saaledes som Gjen- ftande. Udforte af de simplere Metaller, enten Jern eller Bronze, hvor det Matte og Blanke af hine Metalarbejder ikke finder An- vendelse. Selv det smedede Jern maa behandles anderledes i dets Former end det støbte, osv. osv. Dette, et Materialet betingende Hovedprincip, bor anvendes og fores igjennem ved den mindste tekto- niske Gjenstand, ligesaavel som ved det storste architektonifle Konst- værk, og derved gives en flint) Grundvold for alle enkelte For- mers Behandling, medens Hovedformen er betinget ved Di em ed et. Naar vi nu have feet, at de nøgne Gnindformer knnne bibeholde en eller anden Typlls, saa forhindrer dette ikke, at allerede deres Forhold og Farver kunne være Uendelig forskellige. Men de kunne ogsaa ved en eller anden passende Tilsætning ydermere characteri- seres eller forskjonnes, og denne Deel af Konsten kaldes Decora- tion, et Ord, som betyder et Slags Anstændiggjorelse eller For- ziring. Selve NatUren decorerer i det Uendelige. Jeg behover blot at nævne de pragtfulde Planter, Blomster, Fugle, Papillons o. s. v. Raar Mennesket flat decorere, saa maa denne Forstjonnelse i det mindste skee paa en saadan Maade, at den staaer i en natnrlig og passende Forbindelse med den Gjenstand, hvorpaa den anvendes —; af de for omtalte Heste kan den ene som den anden i al sin Nogen- hed være smuk i sit Slags, og skal den aiwendes til et bestemt Diemed, saa kan der lægges Toi paa, for at den kan tjene til simpel Kjorehest, eller den kan opsadles pragtfuld som en Paradehest; men til det sidste vælger man et Dyr af ædel Race, medens den forste kan være en Bondehest. Saaledes maa ogsaa i MeUbelfaget og ved andre herhenhorende Gjenstande sindes en vis Rimelighed, Harmoni og Conseqvents imellem Grilndformen og Stoffet, ligesom imellem disse og de derpaa anvendte Decorationer. Den rigtige og aandrige Anvendelse af alle disse og mangfoldige andre Betragtninger paaligger den dannede Konstner, og de dertil