Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Told, hvorved forftaaes en Afgift paa en Vare, som er en
Folge af dens Transport over Grændsen af det Territorium, der
Udgjor Toldgebetet, kan opkræves i en dobbelt Hensigt, idet man deels
ved samme kan onske at beffytte den indenlandfle Frembringelse af
den paagjældende Vare, deels kan have til Oiemed at skaffe Staten
en Indtægt; i forste Tilfælde kaldes Tolden Industri- eller Be-
skyttelsestold, i det andet Finantstold.
Hvilken af disse tvende Formaal bor nu en Toldlovgivning
efterstræbe, forndsat at Valget er frit? Eller er Told maaskee altid
Uhensigtsmæssig? Eller kan endelig begge Diemed forenes?
Det bliver til Besvarelsen heraf nødvendigt at tydeliggjore os,
hvorledes de nævnte Formaal lade sig opnaae gjennem Toldlovgiv-
ningen, og hvilke Virkninger Gjennemforelsen af hvert enkelt vil have
for Udviklingen af vort materielle Velvære, som dog stedse maa
blive Maalet for al vor oekonomiske Stræben. At en Told kan
fremkalde og bevare en Indlistri i et Land, hvilken Uden samme ikke
kunde existere, er indlysende. Lad os antage, at en Afgift af 10%
af Værdien paalægges ved Indførselen af et Fabncat, til hvilket
Raaftofferne indgaae frit eller sindes i Landet selv; det er da klart,
at Udenlandske Fabrikanter ikke kunne coiicurrere med ben inden-
landske , med mindre hine have et faa betydelig naturligt Fortrin
for denne, at de endog beholde Overvægten, ester at have betalt
Transportomkostninger og de paalagte 1O°/o i Told; dette vil jo
ikke ganske let være Tilfældet, og behover Landets egen ProdUction
endnu ftørre Beskyttelse, ja faa har man jo i sin Magt at forhoie
Tolden til 20 a 30 °/0 etc. I en ikke meget fjern Periode anfaae
man det for gavnligt at frembringe Alt selv, og det at kjobe
af Udlandet betragtedes som en absolut Ulykke, Uden at der toges
Hensyn til, om ikke Prodlictionen hjemme i Virkeligheden blev langt
dyrere; denne Mening gaaer endnil stedse igjen, og dybsindige, men
fuldstændig Unyttige, for ikke at sige, »fornuftige Betragtninger an-
ftilles endnu den Dag idag af Mange om, hvorledes Arbejdet stal
holdes i Landet, eller en gunstig Handelsbalance opnaaes osv. Det
er ikke destomindre aldeles Utvivlsomt, at en klar Opfattelse af For-
holdene maa vise det Forkeerte i at ville gjore Alt selv. Ingen af
Dem, mine Herrer, tvivler om, at Kjobmanden jo vilde handle taa-
beligt ved selv at ville sye sine Klæder eller forarbejde sine Menbler,
og at omvendt Skrædderen og Snedkeren vilde være ilde farne med
selv at skulde forskrive og indføre de Artikler, som de nu blot be-
hove at sende Bnd efter til Kjobmandens Bontik. Denne Arbei-