Landbrugskrisen

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1896

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
96 Men en Udvikling af den tyske Export i Industrivarer •stødte saa at sige overalt, undtagen i England, paa Hindrin- ger i de andre Landes høje Toldsatser. Man skred da til Afslutning af de bekjendte Traktater med Østrig-Ungarn, Schweiz, Belgien og Italien af 1892 og med Rusland i 1894. For at opnaa disse Traktater, der hidførte Mulighed for Import af tyske Industrivarer, maatte man tilstaa de kontra- herende Lande bedre Betingelser for deres Export til Tysk- land, særlig i Landbrugsprodukter, og Korntolden nedsattes da til Mk. 3,50 pr. 100 Kilo. Den subsidiære Grund til Nedsættelsen var derhos Billiggjøreisen af Livsfornødenhederne. Mod disse Traktater opløftedes der et Ramaskrig fra Agrarernes Side, der under Ledelse af den ofte omtalte Gruppe satte en rasende Agitation i Scene hele Tyskland over. Man gik sammen med Antisemiter og hvem Andre, der vilde være med, og fører i dette Øjeblik en heftig Kamp for Tilbageerobringen af de høje Toldsatser. Men det er karakteristisk for det tyske Landbrugs Stilling, at en Løftelse ved egne Kræfter slet ikke kommer i Betragtning. Hvad man fordrer, og her tale vi ikke om uansvarlige Agita- torer, men om uinteresserede Videnskabsmænd, er Forhøjelse af Korntolden, indgribende Ændringer i Arveretten til Jord, Bimetalisme, Nedskrivning af Prioriteterne og helst visse Baand paa Landarbejdernes Frihed til at udvandre. Det er endvidere karakteristisk, at disse Forlangender opstilles saa at sige udelukkende paa social Basis. Paa den ene Side foreholder man Staten, hvad netop de her særlig fremdragne Godsejere have ydet Tyskland som Officerer og civile Em- bedsmænd, men man omtaler naturligvis ikke, hvad Staten muligvis kunde have haft ud af dc frie Bondeslægter, paa hvis Bekostning Godsejerne have udviklet sig. Paa den anden Side urgerer man, at en sund Befolkning af Land- brugere er et uundværligt Erstatningsfond for en Industri- stat, der stadig maa regenere sin udartede Bybefolkning herfra. Regjeringen modsætter sig disse Fordringer, men den gjør, hvad den kan for at hjælpe Landbruget, uden at vende sin handelspolitiske Kurs. I første l^ække kommer her