Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Disse store og mellemstore Forpagtere svare altsaa til
Fastlandets selvforvaltende Godsejere og større og mindre
Selvejere i det Hele, der selv drive Jorden, og det er dette
System, der gjør, at Agrarkrisen i Storbritanien er løbet roli-
gere af end paa Fastlandet, at man der har mærket forholds-
vis lidt ti] økonomisk Ruin, og til den øredøvende poli-
tiske Agitation, der er fulgt i Krisens Fodspor i det øvrige
Europa, særlig i Tyskland. Lyder dette mærkeligt for os
paa Fastlandet, der i Selvejersystemet ere vante til at se et
ubestridt Gode, saa lyder det endnu mærkeligere, naar det
■erindres, at Forpagtningsforholdet i England i et meget
stort Antal Tilfælde sluttes paa et Aar, eller i alle Tilfælde
paa meget kort Sigt, og at ganske særlig denne Sædvane
har vist sig hensigtsmæssig under de givne Forhold.
Naar Krisen naaede det øvrige Europas Landbrugere,
stødte den i Reglen strax paa Ejeren. Havde denne ikke
Kapital i Baghaanden, eller kunde han ikke faa Kapital paa
rimelige Vilkaar, saa han kunde foretage de nødvendige
Ændringer i Driften, saa maatte han gaa fra Gaarden eller
skyldsætte den uforholdsmæssigt. Mellem Ejer og Bruger
af Kapital er der intet personligt Forhold. Prioriteterne i
en Gaard maa forrentes, sker det ikke, sættes den til Tvangs-
auktion, eller Pantet overtages, og den gamle Ejer maa gaa
fra Gaarden.
I Storbritanien gik det anderledes. I en stor Mængde
3 ilfælde eftergaves Dele af Forpagtningsafgiften, og den paa
et Aar eller paa meget kort Tid sluttede Forpagtning ned-
sattes i Forhold til den vigende Konjunktur. Det er karak-
teristisk, at en Mængde engelske Forpagterfamilier, trods det
tilsyneladende løse Forhold, gjennem Generationer sidde paa
den samme Gaard. Her kommer et personligt Forhold
istand, der virker ganske anderledes, end Forholdet mellem
Prioritetshaver og Ejendomsbesidder eller Bruger, om
man vil.
Bag borpagterne i Storbritanien stod dc store Godsejere
■og det var dem, der i meget vid Udstrækning bar Tabene
under den faldende Konjunktur.
Vi kunne talmæssig godtgjøre dette.