Landbrugskrisen

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1896

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
Disse store og mellemstore Forpagtere svare altsaa til Fastlandets selvforvaltende Godsejere og større og mindre Selvejere i det Hele, der selv drive Jorden, og det er dette System, der gjør, at Agrarkrisen i Storbritanien er løbet roli- gere af end paa Fastlandet, at man der har mærket forholds- vis lidt ti] økonomisk Ruin, og til den øredøvende poli- tiske Agitation, der er fulgt i Krisens Fodspor i det øvrige Europa, særlig i Tyskland. Lyder dette mærkeligt for os paa Fastlandet, der i Selvejersystemet ere vante til at se et ubestridt Gode, saa lyder det endnu mærkeligere, naar det ■erindres, at Forpagtningsforholdet i England i et meget stort Antal Tilfælde sluttes paa et Aar, eller i alle Tilfælde paa meget kort Sigt, og at ganske særlig denne Sædvane har vist sig hensigtsmæssig under de givne Forhold. Naar Krisen naaede det øvrige Europas Landbrugere, stødte den i Reglen strax paa Ejeren. Havde denne ikke Kapital i Baghaanden, eller kunde han ikke faa Kapital paa rimelige Vilkaar, saa han kunde foretage de nødvendige Ændringer i Driften, saa maatte han gaa fra Gaarden eller skyldsætte den uforholdsmæssigt. Mellem Ejer og Bruger af Kapital er der intet personligt Forhold. Prioriteterne i en Gaard maa forrentes, sker det ikke, sættes den til Tvangs- auktion, eller Pantet overtages, og den gamle Ejer maa gaa fra Gaarden. I Storbritanien gik det anderledes. I en stor Mængde 3 ilfælde eftergaves Dele af Forpagtningsafgiften, og den paa et Aar eller paa meget kort Tid sluttede Forpagtning ned- sattes i Forhold til den vigende Konjunktur. Det er karak- teristisk, at en Mængde engelske Forpagterfamilier, trods det tilsyneladende løse Forhold, gjennem Generationer sidde paa den samme Gaard. Her kommer et personligt Forhold istand, der virker ganske anderledes, end Forholdet mellem Prioritetshaver og Ejendomsbesidder eller Bruger, om man vil. Bag borpagterne i Storbritanien stod dc store Godsejere ■og det var dem, der i meget vid Udstrækning bar Tabene under den faldende Konjunktur. Vi kunne talmæssig godtgjøre dette.