Landbrugskrisen

51 Men det maa vel erindres,- at medens man paa Fastlandet stod med et Agerbrug, der forsørgede meget store Dele af Befolkningen, saa er \England kun 11,91 pCt. af Forsørgerne beskjæftigede i dette Erhverv. Naar en stor Mængde af disse saa oven i Kjøbct er Landets rigeste Mænd, bliver det forholdsvis let ikke at tage Hensyn til dem. Imidlertid er Opgjørelsen af Tab og Gevinst for Stor- britaniens Vedkommende ikke slet saa enkelt som ovenfor antydet; thi paa Tabssiden maa endnu anføres den Tilbage- gang i det engelske Landbrug, der har været en Følge af Krisen og som vi senere skulle gjøre nærmere Rede for. Her kun saa meget, at man ikke som i Tidsrummet 1846 til Slutningen af Halvfjerserne har imødegaaet Vanskelig- hederne ved at øge det egentlige Agerbrugs Intencitet. Denne Gang har man taget Tabet og tvertimod gjort Ager- bruget mere extensivt. Man har mindsket Agerlandet og Kapitalanvendelsen i Agerbruget. 8. Det britiske Markeds Forsyning med fremmede Landbrugsprodukter. Kornvarer. Den egentlige Brødfrugt i Storbritanien er Hvede. Byg bruges sammen med Majs til Foder og til industriel An- vendelse — Ølbrygning og Brændevinsbrænding. Medens Indførselen af fremmede Kornvarer, som vist, har været udelukket eller stærkt hæmmet fra Aarhundredets Begyndelse indtil 1846, er den tiltaget stærkt siden det nævnte Aar. Men atter her gjenfinde vi naturligvis de Facer i Udviklin- gen, der adskilles ved Samfærdselsmidlernes stærke Øgelse og Rationalisering fra Halvfjersernes sidste Halvdel. Endnu 1878 forsynedes Landene efter en Opgjørelse af James Caird hovedsagelig af den indenlandske Produktion, dog er Hvedetilførselen fra Udlandet paa dette Tidspunkt allerede lige saa stor som Forbruget af egne Varer. 4*