Landbrugskrisen

94 Farer, der truede dem, eller hvilke Grundforhold det var, der maatte ændres, dersom de skulde afværges. Det vil erindres, at Tyskland paa dette Tidspunkt be- fandt sig i en stærk udviklet Frihandelsperiode. Omkring Aaret 1877 gik efter Oeclielhäuser 95 pCt. af den hele Ind- førsel frit ind. Det er da karakteristisk for de tyske Agra- rers Forstaaelse af Situationen, at det var dem, der havde drevet Frihandelen ud i denne Spids, fordi de troede, at en Lettelse af Toldbyrden vilde have væsenlig Indflydelse paa deres Forhold. Naar vi her tale om de tyske Agrarer, saa mene vi i første Linie de Godsejere i de østlige Provinser, hvis Udvikling og Stilling vi foran have skitseret. Det var dem, det saakaldte Junkerparti, hvis Stemmeafgivning stadig gjorde Udslaget i Rigsdagen. Det var dem, Bismarck støt- tede sig til i sin Handelspolitik, baade da den var frihandle- risk og da den blev beskyttelsesvenlig, baade da han i sin almindelige Politik i Kulturkampperioden havde de National- liberale med sig senere, da han kom i Modsætning til dem, og alene støttede sig til de Konservative. Det er denne Agrargruppe, der i Modsætning f. Ex. til vore Landmænd, under alle Forhold hensynsløst har ud- nyttet deres politiske Stilling paa andre Klassers og Erhvervs Bekostning. Saalænge de endnu ikke vare klare over, hvor- fra de egentlig truedes, mente dc som anført, at en Ned- sættelse af Tolden paa alle deres Brugsgienstande kunde klare Sagen. Hensynsløst ødelagde de mindst ’/B af den tyske Jernindustri, der gav Tusinder af Arbejdere Brødet. Men efterhaanden som Betydningen af de oversøiske Til- førsler gik op for dem, saa de ogsaa, at denne forholdsvis ringe Nedgang i Produktionsomkostningerne ingen Vegne førte. I Erkjendelsen af, at deres Jord i det væsenlige hen- viser dem til Korndrift, gjorde de intet Forsøg i intensiv Retning. Hertil manglede de ogsaa Kapital. Gjælden steg fra Aar til Aar. Ved Hjælp af den preussiske Indkomstskat kan man nogenlunde se, hvor mange pCt. af Ejendommens Nettoindtægt der maa afgives til Forrentning af Gjæld. Dog viser dette sig ikke netop for de mest Forgjældede, thi disse have ikke en Indtægt af 3000 Mark, naar Renten