Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

93 over paa fremmede Hænder, og 1677 fik Justitsraad Peder Lerche Bonderup ved Ind- førsel, sammen med en anden Kreditor, som han senere udløste for at sidde som Eneherre paa sit Lerkehfeldt Oluf Daa’s Andel i Borreby var for største Parten i fremmed Eje, og Valdemar Daa’s Andel, alt, hvad han havde tilbage, var nu stærkt truet. Det har neppe været nogen behagelig 1 id for de tre Døtre, som boede hos Faderen paa Borreby, den omtrent 30aarige Ide, den SOaarige Johanne Katrine og den atten- aarige Lisbet-Dorte. De uafladelige Pengesorger og det stadig mislykkede Arbejde i Laboratoriet gjoide Faderen mørk og indesluttet, og sjælden saa de ham udenfor de bestandig tarveligere Maaltider. Koldt og uhyggeligt var der om Vinteren i de store, triste Værelser, og til den tidligere Herregaardsselskabelighed var der ikke Raad; dertil passede heller ikke det med- tagne Bohave og Gaardens hele forfaldne Ud- seende. Og saa kom den uafvendelige Katastrofe. For mange Aar tilbage havde Valdemar Daa laant 2000 Rdl. af en holstensk Greve, Kristoffer Rantzow, og, da Gælden i For- aaret 1673 var vokset til næsten 3000 Rdl.;