Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

havde Daa maattet give sin Andel i Borreby som Pant. KristofferRantzow var død, Obligatio- nen var bleven købt af Borrebys Nabo, Etats- raad Ove Ramm el til Basnæs, og, da Sum- men i December 1680 med Renter og Omkost- ninger var løbet op til over 4000 Rdl., for- langte han Udlæg. Lillejuleaftens Dag mødte saa paa Borreby Hovedgaard velbaarne Knud Urne til Juel- skov og velbaarne Herluf Trolle til Snedinge. De var „aff SiæHanbjfars 2anb§ting blefuen ub- metfebe fom 9tibemænb at giøre n>eI6. $r. (Stadtnah Dfroe Stammel Qnbførsfel og Ublægg ubj roelb. 2S a Ib em ar 2)aae§ pantfatte 3orbegob§ og anbre Ijang 5ERibbeler og formue". Med Ridemændene fulgte Borrebys Birke- foged, Hans Hansen, og Etatsraad Ram- meis Fuldmægtig, Oluf Johansen. Der blev da „idje aHeenefte roelbemte. welbr: 20olbemar 2)aae forfcfjrefne til $ienbe gifuet, meben§ enbog till Settling SSbleg efdjet". Valdemar Daa hentede fra sit Brev- kammer gamle Kvitteringer: han havde ærlig og redelig betalt sine Renter indtil „Hellig tre Kongers Dag“ 1676 — saa havde han ikke kunnet betale længere, og Penge havde han ingen af. Udlæg var Ridemændene nødte til at gøre, men „faafom $uulel)elligt faa fyafteligen tiUftunbebe,