Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

1140 flaner forpligtet fig til at lære bemelbte ®r. nem- lig en ret gomnbling af Søfo til ®ulb, faaat be= melbte Sølv albrig ffulbe ffilleå igien in natura fra Sulbet, fyoor ofte og længe bet bliver fmeltet og ars bejbet, langt minbre fyaøer fyan famme efter »ore§ af- fagbe Interlocutorium fiben praftiferet, altfaa fan vi iffe tilfinbe ©r. £>. at betale 2l§f. be for fatnme i SSibenffab efter ßontracten prætenberebe 600 3tbL, i men Ijan for famme fyan§ tiltale i benne Sßoft bør • albeleå frie at ocere". ! En italiensk Greve, Grimaldi, kom til • Danmark 1708 og paastod at kunne lave Guld. • Han fik offentlig Ansættelse med en Gage af I 3000 Rdl. aarlig, men blev, inden Aaret var ! forløbet, sat i Fængsel i Kastellet, og senere i hører man ikke noget om liam. En tysk Alkymist, Johan Konrad Dip- pel, laborerede i Begyndelsen af det 18. Aar- ' hundrede for Overpræsidenten i Altona, Grev Reventlow, og blev udnævnt til KanceUi- • raad. Han brouillerede imidlertid med Greven, i bagtalte ham og hans Gemalinde for Kong i Frederik d. 4. og blev 1719 dømt som Ære- , skænder, berøvet sin Titel og deporteret til • Hammershus, hvor han sad fængslet i syv Aar. Han vendte senere tilbage til Tyskland og døde der. En italiensk Kemiker, Johan Jacob de Maldini, kom i Efteraaret 1723 til Køben- havn, hvor han blev modtaget ved Hoftet og