Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

og Sølv, cl. v. s. at fremstille guld- og sølv- lignende Amalgamer. At Bedrageriet blev op- daget, viser Tilføjelsen i Kongens Dagbog: men hvem den omtalte Alkymist var, ved man intet om. Saa finder man i Konsistoriets Retsproto- kol for Aaret 1700 under 4. September, at „21§fe§for £enndj tjaube inbftævnet £)r. Gfjrb ftian SSilfjelm ^acqnarb, for Ijan Ijarbe iffe fjolbet fin Contract anøaaenbe en cfjijiniff Operation, Ijan Ijannem Ijavbe lært, og iffe gjort Ijam herfor ?yor= nøielfe". Den bekendte Kobbersmed, Mølleejer og Assessor i Kommercekollegiet Henrik Eli in havde lært Dr. med Hacqvard en Metode til at fremstille Guld af Sølv, men Doktoren var ikke tilfreds med Resultatet og vilde der- for ikke betale de 600 RdL, som Hemmelig- heden skulde koste. Det blev da bestemt, at E hni paa egen Bekostning inden 8 Uger skulde gøre Prøverne om igen „i nøiagtige 53ibner§ Dver- rærelfe, ber prøvernes giiøtigljeb fan befræfte"; saa kunde Dr. Ha c q uard ikke slippe for at be- tale ikke alene det aftalte Beløb, men ogsaa Omkostningerne ved Prøverne og Processen. Den 7. Maj 1701 blev imidlertid afsagt den Kendelse: „Saafom 2l§fe§for iffe Ijaøer beøiift meb be Ijer i letten fremlagte ©ulbprøoer, at fyan Ijaver præfteret, fyui§ Ijan ubi ben meb ©r. quart oprettebe Contract af $ato 14. Sept. 1699