Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

37 Amsterdam er dateret d. 5. Juli, samme Dag, som han har modtaget en egenhændig Skriv- else fra Kongen. Herbach skriver, han er ganske sikker paa, at Glauber ikke kan narre ham; „ben ix>a§ icf) felbft nidjt machen fann mit eigner £>anb, foil er nidjt einen Shilling befom= men", skriver han. Vedlagt sender han endvidere det første Tryk af 2. Del af Glaubers „Pharmacopoea spagyrica“, hvoraf kongelig Majestæt vil kunne se „bctö her -JRann rafenbt mit Schreiben" — han vil hellere fortælle det hele end gøre, hvad der vilde være til Gavn for hans Børn og give ham selv rigeligt at leve af. Endelig har F rederik d. 3. skrevet endnu to Breve til Kaspar Herbach, som nu maa rejse hjem til Danmark, da Kongen ikke vil ofre flere Penge. Derimod maatte Frederik Herbach faa Lov til at blive nogen Tid hos Glauber, hvor han muligvis kunde lære noget nyt, som han saa kunde meddele Kongen. Rimeligvis i Begyndelsen af August Manned 1656 kom Kaspar Herbach tilbage til København, hvor han bl. a. var Kongen behjælpelig med Ordningen af „Kunstkamme- ret“, som ved Erhvervelsen af „Worms Musæum“ var vokset saa betydeligt, at det kneb svært med Pladsen; men saa kom i de følgende Aar Svenskekrigen med Københavns Belejring og Enevoldsmagtens Indførelse, som