Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

36 bach til Kongen; det næste Brev, som er da- teret d. 2. Juli, kaldes nemlig Nr. 5. Glauber har vist ham flere Eksperi- menter; men nu vil han „foldjeg nod) einftfelbft in bie §anb nehmen, bamitt id) allen (Srunb redjt er« fafyre". Glauber venter med det første Penge fra Kongen, og saa behøver Kaspar Her- bach ikke at blive længere i Amsterdam. Han har derimod talt med Glauber om sin Søn, Frederik, (som rimeligvis har ledsaget Faderen paa Rejsen) og, hvis Kongen ønskede, at han skulde blive her „nnb bet) ifyme au§ unb ein ßienge ønb fefye feine ^anbgriffe", kunde det nok lade sig gøre. Glauber fandt jo daglig paa noget nyt, som hans Majestæt da straks kunde faa Underretning om, og det vilde ikke koste noget videre. Med 200 Rigsdaler kunde Sønnen „feinen STifdj vnb Sager galten beijnaJje ein 3at)r". Forøvrigt klager Kaspar Herbacli over, at han i sit „Sofament" ikke kan eksperi- mentere, som han gerne vilde, og han ønsker blot, at lian igen var paa Kristi anshavn eller i Norge, hvis Kongen skulde derop. Saafremt Kongen rejser, beder han om hans Adresse, for at Brevene hurtigt kan komme ham i Hænde og ikke skal blive liggende i Køben- havn. Han er nu helt træt af det dyre Hol- land, hvor man næsten ikke kan gaa hen og sætte sig paa en Bænk uden at betale for det. Kaspar Herbachs 6. og sidste Brev fra