Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

59 Stigsnæs, og det har den beholdt til vore Tider. Den gamle Sørøverborg sank i Grus, men en ny rejste sig Øst forVigen, og allerede fra Midten af det fjortende Aarhundrede nævner gamle Dokumenter Adelsmænd, som ejede „Surgbty". Mod Slutningen af Dronning Mar- gret es Regering kom Gaarden under Roskilde Bispestol, og i næsten halvandet Aarhundrede var den Sæde for Roski Idebiskoppernes Lens- mænd. Saa kom Reformationstiden, hvor Kirkegodserne blev inddragne under Kronen, og Borreby tilhørte Kong Kristian d. 3., indtil han 1556 solgte den til sin Kansler, Jo- han F ri is. Den gamle Hovedbygning blev ødelagt ved Ildsvaade, og Kansleren opførte en ny og langt prægtigere, den samme, som staar end- nu. Den nye Bygning kom til at ligge lidt nordligere end den gamle, og Grunden blev fæstnet med Kampesten og Pæleværk. Til Murene benyttede Johan Friis dels de store røde Sten fra den gamle Borg, dels Murstenene fra „Vor Frue Kloster“ i Skelskør, som han havde faaet til Nedbrydning. Ogsaa Kloster- kirkens Ligstene maatte gøre Nytte, og saa- ledes gik det til. at man paa Trappetrinene i Hovedtaarnet kunde læse Navne paa forlængst afdøde Klosterbrodre. Johan Friis’ Borreby var en stolt tre