Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

60 Etagers Bygning, omgiven af stensatte Borg- grave, med Trappetaarn mod Syd og tre mindre „Runddele“ mod Nord. Gennem Døren paa Trappetaarnets østre Side var den eneste Adgang, og Døren kunde udvendig spærres med et stærkt Faldgitter, indvendig med en mægtig Egetræs Bom, som blev skudt for hver Aften. 1 de store, hvælvede Kælderrum laa Borgens Formad af Spise- og Drikkevarer gemt bag Laas og Slaa, og under de to Hjørnetaarne var der to skumle Fangehuller med Stensæder, Jernlænker og svære Egetræs- døre, som kunde drejes tilbage i Muren. Det første Stokværk var Familiens Bebo- elsesrum, høje til Loftet med tavlede Flise- gulve, presset Gyldenlæder eller mønstrede Porcellænsplader paa Væggene, svære, ud- skaarne Egetræsmøbler og smaarudede, dybt- liggende Vinduer i de favnetykke Mure. For Datidens Herreborge var Sikkerhed i Ufredstider det vigtigste. Fordringerne til den daglige Bekvemmelighed var ikke saa store, og Luft og Lys fik man sagtens nok af. Gik man højere op i Trappetaarnet kom man til Festsalen, som indtog hele det andet Stokværk, en mægtig Sal, som man ved høj- tidelige Lejligheder forsøgte at opvarme med store Brændeknuder, der flammede i de to Kaminer ved Salens Ender. Naar Riddere og