Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

deres Damer i pragtfulde Dragter af Silke og Fløjl samledes her til Fest, og Vokskerterne var tændte i de svære Metallysekroner, straalede Væggenes brogede Tæpper, de lange Bænkes broderede Hynder, Gulvets Flisetavl og det malede Bjælkeloft. Fulgte man saa Taarnets Vindeltrappe endnu højere op, kom man til Krigsfolkenes Vaabenhal, paa hvis store Kamin man i Ufreds- tid kunde koge Vand og varme Olie at hælde gennem Skoldehullerne ned paa Belejrerne, om de skulde fordriste sig til at berende Borgen, og fra Skydeskaarene paa Vægter- gangen kunde Falkonetter og Hagebøsser sende Fjenderne deres Hilsen med de nystøbte Bly- kugler. Hvad man ved om det gamle Borreby og dets Ejere, skylder man navnlig et Manuskript, som nu er havnet i Provinsarkivet. Det er endda kun en Afskrift — Originalmanuskriptet brændte med Sorø Amtsarkiv i Begyndelsen af forrige Aarhundrede.34) Manuskriptet fortæller først, at der til Gaarden, da Johan Friis fik den, hørte en lille Bondeby, kun seks smaa Huse; men, da Kansleren havde opført den nye, prægtige Hovedbygning, „efter be SLiiber et Wfterftyfte", nedlagde han Bondebyen og satte Gærder af Sten om Marker og Enghave. Han vilde gøre Borreby til en af de bedste Avlsgaarde i