Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

62 Landet, og det lykkedes ham fuldtud. Den kunde tilsidst maale sig med Antvorskov og Giorslev som „ben 3be navnfunbigfte i forrige Se= cu(o". Saa berettes der, at et af Værelserne i den mellemste Runddel var Gaardens Arkiv eller „23revefanuner", som det dengang kaldtes, og der hang under det hvælvede Loft en Klokke, „fan iffe pibes, til fyoab 33rug". Da Kristian Friis, som havde arvet Gaarden efter sin ugifte Farbroder, og som ligeledes var Kansler, i Sommeren 1616 laa paa sit Dødsleje, sagde han til sin Hustru, Fru Mette Hårde nberg, at hun, naar hun hørte Klokken i Brevkammeret, maatte være beredt til at følge efter ham. Netop et Aar sanere sad Fru Mette en Aften i et Værelse ved Siden af og spillede Kort med nogle andre Adelsdamer, da de pludselig hørte Klokken i Brevkammeret. Mette Hardenberg lægger Kortene fra sig og faar netop sagt : ,,^u er bet min saa sprang hendes Næse op at bløde, „faa »element, at bet fuufebe ub baabe paa Sorb, Senet og ®uløet", og det blev hendes Død. Manuskriptets unavngivne Forfatter tilføjer, at han selv i sin Ungdom har set Blodpletterne paa Gulvets Stenfliser, og, „fyvor tit bet oar toet, funbe bet bog albrig ret toe§ af". Foruden den egentlige Hovedbygning, „bet