Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

63 {tore £u§", var der paa den modsatte Side at Borggaarden opført en to Etagers Længe, hvis øverste Stokværk var en eneste stor Sal, og de tolv tykke Loftsbjælker i denne Sal var kunstfærd- igt udskaarne med forgyldte Figurer paa cinnoberrød Grund; hver Bjælke var nemlig Kalender eller som det hed. for en af Aarets tolv Maaneder. For Enden af denne Længe hævede sig et højt, ottekantet Taarn med et anseligt, kobber- takt Spir paa, og dette Taarn havde „bet (tore ikke Mage til. Af hele denne Bygning er nu kun tilbage en Gavlmur i det ene Hjørne af Borggaarden. Som allerede omtalt gik Borreby, da Kri- stian Friis og hans Hustru ingen Børn havde, efter deres Død over til Kanslerens Søster, Dorte, som var Enke efter 01 u f D a a; efter deres Søn. Rigsadmiral Klavs Daa, havde Jørgen, lians yngste Søn, arvet den, og ved hans pludselige Død 1652 blev den delt imellem Brødrene Oluf og Valdemar. Det citerede Borreby-Manuskript giver følgende Fremstilling af Borreby Hovedgaards Overgang til Brødrene Daa: 2B a Ib em ar og (Skrift i an (!) ®aac efter bereö $aber£ (!) funne icfe blive enige om, [jvoe ber [tulle Ejaue iöorrebpe eller beljolbe ben, beelebe be ben, 9)larcferne og Sønberne ab, faaat tyver oibfte, berubi fyvab fit nar.