Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

64 ningen beelebe be faa, at ben, fom fief bet ftore §uu§, ffulle ide fyaøe vibere af øgningen, men ^999e fiø fe^D en Sabegaarb til fin Slot, og ben anben befibbe alb ben øørige baabe Sabegaarb og æorregaarb, Ijoorpaa SBalbemar ©aae, ben ælfte, toeg bet ftoere $uuå og bpggebe jig en Sabegaarb paa ben anben Siibe af ©aarben, muuret mellem (Stolperne. 6 [jr if ti an &aae ficf ba ben anben Signing paa Sorregaarben meb Sabegaarben; men fom Xaarnet meb Spüret var beriblanbt, fortrøb fiben 2B a Ib em ar ©aae berpaa, at (Sfjriftian fyavbe ben Slnfeelfe meb Saarn og Spür, fom ide øar paa bet ftørre £muå, forfor, ber Gfyriftian ©aae øar engang nogle Uger borte i gpen eller 3pl(anb, laber Sßalbemar 2)aae oeb §olcf og fine 58ørtber nebtage Spüret og afbrpbe Saarnet til ©runben, og bet bien beroeb". Manuskriptets Forfatter har her forvekslet Oluf Daa med den yngre Halvbroder Kri- stian,35) ligesom han urigtigt angiver, at Brødrene arvede Gaarden efter deres Fader. For en halv Snes Aar siden blev Borre- bys Arkivalier deponerede i Provinsarkivet af Gaardens nuværende Ejer, Kammerherre Ca- stenschiold; men det er ikke meget, derer tilbage af de utvivlsomt yderst interessante gamle Dokumenter, som Borrebygaards Arkiv har indeholdt paa Valdemar Daa’s Tid, og det er let at forstaa, saafremt det virkelig er