Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

67 kument er det ikke angivet, livem denne Bro- deriod skal tilhøre, men et Papir, som senere skal blive nærmere omtalt, giver en aldeles paalidelig Beretning om, hvorledes Borreby blev delt ligelig imellem Oluf og Valdemar, saa at hver fik Halvdelen af Gaardens 103 Tønder, 2 Skp. Hartkorn. Endvidere staar der, at de to Brødre blev enige om, at Oluf, som var Enkemand, skulde have den mindre Hovedbygning til Beboelse, men til Gengæld alle Ladegaardens Huse; saa skulde Valdemar bo i den store Hovedbyg- ning, og foruden den kun liave et Par mindre Bygninger ved Borggaarden til Køkken, Bryg- gers og Vaskehus. Borrebys værdifuldeste Tilliggende var utvivlsomt de prægtige Skove, navnlig Skoven paa Stigsnæs, Egeskoven og Gedehaven. Den største var den gamle Skov paa Stigs- næs; men ogsaa de to andre var ret anselige. Borrebygaards samlede Skovareal var paa den Tid vurderet til 700 „<Suin§ Dibenn" eller om- trent 15 Tdr. Hartkorn, idet 48 Svins Olden svarede til en Tønde Hartkorn. Som allerede omtalt, havde Oluf Daa haft Tilsyn med Borreby, medens Jørgen var mindreaarig og i Udlandet. I en gammel Herredsbog for Vester-Flakke- bjerg Herred37) finder man en Kopi af et Kaldsbrev for Sognepræst Lavrit s Eriksen